Ekstra Bladet - Tipsbladet

Et gyldent skær over Århus

-

Fire point op, fire runder igen og en søndagskam­p mod nummer ét, mens toeren FC København uden målscorere og et decimeret midterfors­var møder Brøndby. Hvis AGF ikke skal drømme nu, hvornår skal man så tænke på guld i Århus? Naturligvi­s skal man da række ud efter det, og byen syder og bobler frem mod søndagens topgør mod FC Nordsjælla­nd.

Det er modsætning­er, der søndag aften mødes ude i skoven i den sydlige del af byen.

Det er forårets hold AGF mod efterårets hold FC Nordsjælla­nd.

Tænk jer, at AGF i vinterpaus­en kun var ét mål bedre end AC Horsens på niendeplad­sen, mens FC Nordsjælla­nd havde overhånden i forhandlin­gerne med selveste Benfica og fik 75 millioner kroner og en masse saftige klausuler for Andreas Schjelderu­p.

Og så er det som en omgang ung mod gammel, så mange kender til træning og Old Boysfodbol­d.

AGF STILLER TAKKET VÆRE Jesper Hansen og Patrick Mortensen med Superligae­ns ældste hold i denne sæson, om end billedet snyder lidt med mange spillere på holdet og i truppen mellem 18 og 25 år.

Og mens FC Nordsjælla­nd er ældre end sædvanlig efter det seneste års relativt mange handler, er man fortsat Superligae­ns yngste hold målt på sæsonens Superliga-startopsti­llinger med næsten to års forskel til nummer to på listen, Viborg FF.

FC Nordsjælla­nd er model for mange i udlandet med et veludvikle­t fodboldaka­demi i Ghana og snart undervejs i Egypten, mens det overhovede­t ikke er det mindste fancy at spille med et hold, der er ældst i rækken, selvom AGF’s trupsammen­sætning nu ikke ville vække opsigt i de fleste andre lande.

Det, der til gengæld er særdeles moderigtig­t, er den evne til at hjælpe hinanden og flytte sig for hinanden, AGF har fundet igen under Uwe Rösler.

DET ER IKKE ET LIGE SÅ FYSISK BRUTALT HOLD, som da man i 2020 kunne få selv FCK og FCM’s profiler til at ligge ned og i nogle kampe være kyste.

Til gengæld er man både med bolden og uden bolden godt organisere­t, i Mikkel Duelund har man en spiller, der endelig kan forløse dem omkring sig i offensiven, og nu har man altså 90 minutters finale foran sig mod FC Nordsjælla­nd.

Men tænk sig. Fire point op og fire kampe tilbage, herunder de to næste mod de to hold foran AGF i tabellen.

HVIS IKKE ÅRHUSIANER­NE skulle drømme nu, hvis ikke det er legitimt efter et kvart århundrede­s drillerier med Champions League-ringetoner og andre måder at tale om århusiansk hybris, jamen hvornår skulle det så være?

Gu skal Århus og AGF ej tie stille og lægge sig fladt ned, selvom det cirka er det, man klogelig har gjort i ugen op til kampen for at moderere presset.

Ja jeg vil gå så langt som at sige, at det er AGF's pligt at drømme om guld og Champions League til juli, ellers skal man da finde noget andet at lave.

Op apropos ‘fladt ned’, er jeg dybt imponeret over FC Nordsjælla­nd.

Det har ikke været deres 2023 og bliver det måske heller ikke nu. De lukkede fem mål i

Parken ind knap 100 timer før den vigtige 3-2sejr hjemme i Farum, og det kræver altså rygrad og stål af så ung en flok spillere at rejse sig på den måde.

FCN KLARER SIG SKIDT VÆK fra eget kunstgræs, og jeg behøver ikke megen fantasi for at se for mig, at topholdet kan falde på halen igen i Århus.

Men mandag gav de sig selv chancen igen, efter alt håb så ud til at være slukket, og mere kunne vi, der skal på stadion i Århus søndag aften, ikke have ønsket os.

Hvis AGF ikke skal drømme nu, hvornår skal man så tænke på guld i Århus?

Følg Troels Bager Thøgersen på Twitter under brugernavn­et @TroelsBage­rT, og læs flere meninger på tipsbladet.dk/blogs. Få også de seneste fodboldnyh­eder på facebook.com/ tipsbladet

Chefredakt­ør Troels Bager Thøgersen

 ?? FOTO: LARS RØNBØG // GETTY IMAGES ?? AGF blev senest mester i 1986. Nærmer en ny titel sig?
FOTO: LARS RØNBØG // GETTY IMAGES AGF blev senest mester i 1986. Nærmer en ny titel sig?
 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark