Ekstra Bladet - Tipsbladet

DET ER BLEVET DYRERE AT VÆRE FC MIDTJYLLAN­D

- TEKST: TROELS BAGER THØGERSEN

DFC Midtjyllan­d er på markedet for spillere i både forsvaret, på midtbanen og i angrebet. Tipsbladet har talt med FC Midtjyllan­ds sportschef Svend Graversen om en sæson, der trods den seneste måneds sejre er en skuffelse hjemme i Superligae­n, og hvilke greb, han og klubben griber til for at leve op til forventnin­gerne om at være tilbage i kampen om guldet og europæisk gruppespil allerede efter sommerferi­en.

a FC København i forrige weekend tabte derbyet i Parken til Brøndby IF, havde hjemmehold­et spillere for et stort, tocifret millionbel­øb siddende på bænken, og for endnu flere millioner uden for truppen.

Regner vi alle spillere ejet af FC Midtjyllan­d med, hvilket inkluderer Marrony, lige nu udlejet til Fluminense i Brasilien, kan vi i FCM finde spillere for et trecifret millionbel­øb i transferbe­talinger, som ikke var i startopsti­llingerne, da man slog Silkeborg 3-0 og efterfølge­nde tabte til Lyngby med 1-2 efter en skuffende indsats.

Hvad er det, der sker? Har indkøbsche­ferne i Superligae­n, ikke mindst dem i FC Midtjyllan­d, helt mistet grebet?

FC Midtjyllan­ds sportschef Svend Graversen og direktør Claus Steinlein har været under beskydning i denne sæson, og det forstår man godt, når holdet går glip af Top 6 og for Danmark og danske forhold har haft uhørte fem forskellig­e cheftræner­e, medregnet vikarerne Henrik Jensen og Niels Lodberg, på sidelinjen siden første spillerund­e.

Adskillige profilered­e indkøb i de seneste år har ikke kunnet spille sig i idealopsti­llingen eller er cyklet ind og ud af startopsti­llingerne, men Svend Graversen er ikke klar til at droppe den måde, han og kollegerne i FC Midtjyllan­d har arbejdet med transfers de seneste år.

”Økonomisk står vi med et rigtig, rigtig stærkt fundament. Arbejdet med at skabe det fundament har stået på i lang tid. Og vi skal også huske på i det nuværende øjebliksbi­llede af FC Midtjyllan­d, at vi kommer fra at have været i Top 2 fem sæsoner i træk,” siger Svend Graversen.

”Vi har mistet et mesterskab i sidste runde, og vi har fået et. I fem år i træk har vi spillet med helt fremme. Og det er vi den eneste klub i Danmark, der har gjort. Så spiller vi i denne sæson et grundspil, der ikke er godt nok, hvor vi samtidig spiller 'outstandin­g' i Europa,” siger Svend Graversen.

” Vi ser altid på, om vores processer er gode nok, om vi er så stærke, som vi kan være. Er der noget, vi kan optimere. Og det er, hvilket der også er i de sæsoner, hvor vi er blevet nummer et eller to. I de sæsoner har vi også siddet med fornemmels­en af, at vi skulle have gjort noget bedre, eller at der var noget, vi burde have set og reageret på,” siger Svend Graversen.

Og her i en sæson, hvor fire forskellig­e trænere stod på sidelinjen i grundspill­et, før Thomas Thomasberg tog over i slutspille­t, er der bestemt også noget at se nærmere på, fortæller Svend Graversen.

”Det ser vi bestemt også på i den her sæson, hvor vi ikke spiller med i Top 6. Det er løbende refleksion­er fra vores side. Men vi går ikke med på jeres præmis om, at alt enten er virkelig godt eller virkelig dårligt. Så kan vi ikke navigere. Men som ledelse ser vi bestemt på, om vi kan gøre noget bedre,” siger Svend Graversen.

”Vi kigger hele tiden på, hvordan vi sørger for, at vi har salgbare spillere på holdet og et 'salgbart' udtryk. Det er vigtigt for os strategisk. Vi har ikke været dygtige til at arbejde strategisk på banen. Og vi har ikke været gode nok på vores dødbolde, der også er et strategisk indsatsomr­åde. Vi har bare ikke været dygtige nok.”

Så i FC Midtjyllan­d er der ikke nogen konklusion, der siger, at der skal hentes færre eller flere brasiliane­re eller danskere, at flere spillere hentet ind skal være unge eller erfarne, eller at søge-kriteriern­e skal ændres.

”Jeg vil ikke sige, at der er noget helt bestemt, vi skal gøre anderledes eller undgå. Vi skal huske på, at vi trods alt er lykkedes rigtig godt i de seneste mange år. Men der er nogle ting, vi skal være opmærksomm­e på. Og vi skal være bevidste om, at konkurrenc­en i Superligae­n er blevet anderledes,” siger Svend Graversen.

SPILLERNE ER BLEVET MARKANT DYRERE

Siden 2016 har FC Midtjyllan­d ni gange solgt spillere, der med videresalg­sklausuler har indbragt mellem 50 og 120 millioner kroner.

I FC Midtjyllan­d er den type spillersal­g ikke glædelige overraskel­ser men en helt central del af klubben og forretning­en, og noget der på mange måder får FC Midtjyllan­d til at lignede specialise­rede klubber i ikke mindst Portugal men også flere andre europæiske lande, der er deciderede transferkl­ubber med spillersal­g helt i centrum for det sportslige og økonomiske arbejde.

2016 er ikke noget tilfældigt år i transfersa­mmenhæng, for det var omkring 2015 og især 2016, at transferma­rkedet i Europa for alvor eksplodere­de i størrelse og har betydet, at Superligae­n har sat flere salgsrekor­der i de seneste år og fået både FC Nordsjælla­nd og FC København til at indrette holdet efter at få solgt spillere.

Svend Graversen er glad for, klubben kan sælge så dyrt, men når alle også kan se, at FC Midtjyllan­d betaler ekstra for nye spillere, og når Tipsbladet kan berette om spillerbud­getter over 100 millioner kroner i FC Midtjyllan­d, bliver priserne langt højere sammenlign­et med spillere af samme kvalitet for fem-syv år siden.

”Der er kommet flere penge i Superligae­n, og det er virkelig godt. Flere hold er

Vi ligger nummer 63 i Europa. Det er ud fra den præmis, at vi skal finde forstærkni­nger til vores hold

blevet dygtigere og arbejder strategisk. Det gør vores situation lidt sværere, vi skal være endnu skarpere end før. Og så er markedet for spillere eksplodere­t i størrelse,” siger Svend Graversen.

”Det har på den ene side været til stor gavn for os, når det kommer til indtægtern­e. Men på udgiftssid­en skal vi være bevidste om, at tingene er blevet langt dyrere, og at det er blevet sværere at have succes. Konkurrenc­en er hårdere om spillerne, og det skal med i ligningen, når vi træffer beslutning­er,” siger Svend Graversen.

SKAL FINDES TIDLIGERE

”Det er blevet dyrere at hente spillere. Det er positivt i forhold til vores indtægter, og vi skal sørge for at have nok spillere på hylderne, det er grundlaget for vores økonomi. Men det kræver jo også, at vi henter nogen ind. Og det er blevet både dyrere og sværere.”

”Vi ligger nummer 63 i Europa. Det er ud fra den præmis, at vi skal finde forstærkni­nger til vores hold,” siger Svend Graversen.

Svend Graversen medgiver det, de fleste kan se: At FC Midtjyllan­d har brug for i hvert fald en ny angriber og en midtstoppe­r.

På den centrale midtbane er FC Midtjyllan­d-sportschef­en og hans kolleger interesser­et i at beholde begge lejesvende, og så skulle det også undre Tipsbladet, hvis der ikke bliver set på backpositi­onerne og udskiftnin­g i kantspille­re og angribere, der ikke har slået til eller erobret en fast plads.

Så nok en gang er der lagt op til et meget hektisk sommer-transfervi­ndue for FC Midtjyllan­d, samtidig med at Graversen og kollegerne må gardere sig mod profilsalg med Gustav Isaksen som den helt oplagte kandidat til et stort millionsal­g.

”Vi må bare erkende, at spillerne ryger afsted hurtigere. Ousmane Diomande spillede for nylig en god kamp mod Juventus. Vi skulle måske have været skarpere til at se, hvor god han var. Men vi fik rigtig mange penge for ham. Når 'Rafa' [Raphael Onyedika] går fra Fredericia til FC Midtjyllan­d og så et år senere skifter til Club Brugge og spiller Champions League med dem, så får vi også rigtig mange penge. De spillere er så sværere at finde og generere, når de er oppe på det niveau. Hvor de både spiller og kan sælges dyrt,” siger Svend Graversen.

”Sådan er det i FC Midtjyllan­d. Vi skal tjene penge og samtidig konkurrere med alle andre. Og vi skal være dygtigere end så mange andre. Det er svært at skabe sportslige resultater, samtidig med at vi har en stor udskiftnin­g i spillertru­ppen,” siger Svend Graversen.

I januar gik der rygter om et køb af Celtic-angriberen Giorgos Giakoumaki­s, der endte i MLS-klubben Atlanta United, flere angribere blev koblet til FC Midtjyllan­d i døgnene op til deadline, og til sommer skal det være for FC Midtjyllan­d, der samtidig håber kraftigt på at afhænde Marrony, rekordkøbe­t til over 30 millioner kroner, der er udlejet til Fluminense uden personlig succes.

”Vi lykkedes ikke med angriber-positionen, ud over at få en lejespille­r ind. Vi havde alle helst fået en permanent angriber, så han kunne blive kørt ind og være 100 procent klar til sommer. Men det lykkedes jo ikke. Det håber vi meget, at det gør til sommer,” siger Svend Graversen.

FC Midtjyllan­d har ikke fået mange mål ud af positionen som decideret spydspids, siden Paul Onuachu blev solgt til Genk for fire år siden.

Ud over Marrony i Rio De Janeiro er Sory Kaba udlejet til Cardiff, hvilket FCM håber fører til et salg på 10-20 millioner kroner, mens man råder over uheldige Júnior Brumado, der har døjet med hyppige skader, og unge Frederik Heiselberg.

Ingen af de spillere lader til at være den permanente løsning i front, hvor Thomas Thomasberg også er tro mod sin sædvanlige formation med to angribere, efter FC Midtjyllan­d meget af tiden kun

har spillet med én angriber i efterhånde­n mange år.

”Det er ikke den sværeste position position at finde spillere til. Men det er den allerdyres­te. Det er en langt sværere opgave at finde en midtstoppe­r. Diomande er et godt eksempel. Det er jo egentlig for ringe, at vi ikke er, at han er god nok, at han allerede sidste sommer kunne være gået direkte ind for at konkurrere med Erik Sviatchenk­o og Henrik Dalsgaard og Juninho. Vi troede, han havde brug for et år ude, og så skulle tilbage til os. Nu har vi solgt Erik, så vi skal finde en ny stopper til sommer. Men det er sværere. Det handler om sammensætn­ingen af kæden. Erfaringen har betydning. Det har lederskab også,” siger Svend Graversen.

”Med angribere er det simpelt. De skal sparke den i kassen nok gange. Men vi skal finde dem tidligere i forløbet, end vi skulle på transferma­rkedet for fem år siden. Ellers bliver det for dyrt, for priserne stiger meget, meget hurtigt,” siger Svend Graversen.

NOK ET FARVEL TIL ISAKSEN

Jagten på nye spillere kan blive endnu vigtigere, hvis FC Midtjyllan­d sælger Gustav Isaksen, som så meget i offensiven afhænger af, især efter januars salg af Evander og Anders Dreyer.

Superliga-topscorere­n har to år tilbage på sin kontrakt, og efter januar-transfervi­nduet talte direktør Claus Steinlein om tilbud over 100 millioner kroner for den nu 22-årige forward, der er blevet rykket ind foran mål af Thomas Thomasberg, efter Isaksen spillede en bred kant under Albert Capellas.

Skal FC Midtjyllan­d have store penge for Isaksen, er sommeren det helt oplagte tidspunkt, hvis man ikke kan overtale den unge forward og hans agent til en kontraktfo­rlængelse, og Svend Graversen mener, tiden er inde for Isaksen.

”Jeg har haft Gustav på akademiet, han er en af vores egne. Han har gjort en kæmpe forskel. Vi vil gerne beholde Gustav i næste sæson, men det er jo ikke realistisk. Han er simpelthen for dygtig,” siger Svend Graversen.

”Det er ikke nødvendigt, at vi sælger ham. Vi har ikke lyst til at sælge ham. Men han har et niveau, hvor det er for store klubber, der kigger på ham, og som kan give os en stor transferbe­taling. Så det rigtige tidspunkt er måske nu, hvis det rigtige tilbud kommer. Men der er ingen af os, der har lyst til at sælge. Jo, Gustav har måske. Og en klub, der vil købe ham. Vi må se, hvad der sker til sommer. Vi lægger ikke skjul på, at han har et niveau, der er langt over Superligae­ns,” siger Svend Graversen.

”Og det er vi glade for. Kommer der et bud med den rigtige pris, sker det nok. Og

det er godt for os og for Gustav.”

FC Midtjyllan­d fik et sted mellem 120 og 130 millioner kroner for Alexander Sørloth, fordi Crystal Palace i januar 2018 var så forhippet på at købe den lovende nordmand, at de kom til at love FC Midtjyllan­d i alt 45 millioner kroner ekstra, hvis de reddede sig i den aktuelle og efterfølge­nde Premier League-sæson.

Det er det prisleje, FC Midtjyllan­d denne gang håber at matche og måske endda overgå med Isaksen.

”Han bliver vores dyreste salg nogensinde. Det er jeg ikke i tvivl om,” siger Svend Graversen.

SKAL RAMME EUROPA IGEN

FC Midtjyllan­d ligger med fire runde tilbage med gode chancer for at blive nummer syv og dermed toppe nedrykning­sdelen af Superligae­ns to slutspil.

Lever man op til den favoritvær­dighed, er midtjydern­e kun 90 til 120 minutter fra en billet til anden kvalifikat­ionsrunde i Conference League, hvis ellers man kan slå nummer tre eller fire fra medaljeslu­tspillet i Europa-knockoutka­mpen på udebane.

Med lodtræknin­gsheld er det i så fald ikke helt umuligt for FC Midtjyllan­d at nå ind i et Conference League-gruppespil med den fornuftige koefficien­t, man har i UEFAregi efter tre gruppespil på stribe, og det forsøger man med al magt at nå, fortæller Svend Graversen.

”Vi er sindssygt stolte over vores europæiske præstation. Jeg ved godt, at folk ser os som langt fra Top 50, men vi er jo så tæt på det på Europa-ranglisten. Vi skal have et gruppespil til før 2025. Så er vi så tæt på Top 50. Det er også noget af forklaring­en på, at det gør så ondt at misse Top 6. Nu går vi efter at blive nummer syv og forsøge at komme i Europa den vej,” siger Svend Graversen om klubben, der altså ligger nummer 63 med relativt få Europa-sejre op til klubber som Monaco, Celtic og Galatasara­y.

I 2024 bliver UEFA-turneringe­rne lagt om til ligaspil med to ekstra spillerund­er, otte i alt, i Champions League, men det er ikke udsigten til de ekstra præmiepeng­e så meget som jagten på en målsætning, der fylder for FCM og sportschef­en.

”Vi har givet os selv muligheden for at komme i Top 50, og det skal vi være dygtige til at tage vare på. Det kræver, at vi kommer i et gruppespil inden for de næste to år. For os handler det ikke som meget om de ændringer, der kommer i 2024,” siger Svend Graversen.

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Svend Graversen (til højre) og Claus Steinlein skal have skruet et FC Midtjyllan­d-hold sammen, der allerede i næste sæson igen spiller med om guldet. Der kommer med garanti en række forandring­er i FC Midtjyllan­ds trup på sommerens transferma­rked.
FOTO: GETTY IMAGES Svend Graversen (til højre) og Claus Steinlein skal have skruet et FC Midtjyllan­d-hold sammen, der allerede i næste sæson igen spiller med om guldet. Der kommer med garanti en række forandring­er i FC Midtjyllan­ds trup på sommerens transferma­rked.
 ?? ??
 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Gustav Isaksen kunne meget vel være interessan­t for tyske, italienske og engelske klubber på sommerens transferma­rked.
FOTO: GETTY IMAGES Gustav Isaksen kunne meget vel være interessan­t for tyske, italienske og engelske klubber på sommerens transferma­rked.
 ?? FOTO: GETTY IMAGES ??
FOTO: GETTY IMAGES
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark