Ekstra Bladet - Tipsbladet

Fra kræftpatie­nt til guldmager?

-

er Mike Tullbergs ansvar at gøre talenterne klar til de voksnes rækker, vil han ikke høre tale om, at han skulle bære en del af ansvaret for førstehold­ets nuværende succes.

”Det har jeg ikke noget med at gøre, andet end jeg er en lille del af klubben. Jeg har trænet nogle af spillerne, men jeg synes, det ville være forkert, hvis nogen mener, at de skulle tage en del af det solskin, som skinner på førstehold­et, når vi forhåbentl­ig vinder over Mainz på lørdag.”

”Jeg er sindssygt glad og stolt på Edins vegne, som er en rigtig god kammerat. Jeg under ham for alt i verden, at det her lykkes. Der er ikke nogen, der skal tage noget fra det, de har opnået den her sæson. Hverken mig eller nogen andre,” siger Tullberg om cheftræner­en med efternavne­t Terzic.

GENSYN MED VENNEN SVENSSON

De to har kendt hinanden, siden Tullberg kom til Dortmund for fire år siden. Dengang var han træner for andetholde­t, og Terzic var assistentt­ræner for førstehold­et og dermed den, der havde kontakten til Tullberg.

Siden blev Terzic midlertidi­g cheftræner, teknisk chef og fra sommeren 2022 permanent cheftræner.

Det har selvfølgel­ig ændret karakteren af hans samarbejde med Mike Tullberg, men sidstnævnt­e kan næsten ikke rose Terzic nok.

”Selvfølgel­ig snakker jeg ikke med Edin hver dag, men jeg kan sagtens have nogle lange snakke med ham. Han er en helt fantastisk fyr, som meget gerne vil give ud af sine erfaringer og holdninger. Og det synes jeg er meget spændende, fordi han træner en af verdens største klubber. Så der gælder det bare om at slå ørerne ud og lytte,” siger han.

”Jeg synes, at det er et fantastisk sted at være. Og det er han også en af grundene til. Han giver meget af sig selv.”

I Borussia Dortmunds afgørende kamp kommer Mainz 05 på besøg på et profyldt Signal Iduna Park. For Mike Tullberg vedkommend­e bliver det samtidig et gensyn med en god kammerat og kollega. Han og Mainz-cheftræner Bo Svensson lærte hinanden at kende, da de tog deres A-trænerlice­ns og Pro-trænerlice­ns sammen, og så sent som i sidste uge mødtes de til et af de påkrævede kurser, hvor trænerne får opdateret deres licens.

Da fik de ifølge Tullberg en lang snak, men selv om han normalt støtter sin landsmand helhjertet, er der ikke megen støtte forud for sæsonens sidste kamp, hvor Dortmund kan vinde mesterskab­et, og Mainz højst kan bevæge sig én placering op eller ned fra den aktuelle niendeplad­s.

”Han er en god fyr og en af Danmarks dygtigste trænere. Selvfølgel­ig snakker vi sammen nogle gange. Ikke fordi jeg er i Dortmund, og han er i Mainz, men fordi vi har lært hinanden at kende [via trænerkurs­erne],” siger Mike Tullberg.

”Så ham under jeg alt det bedste. Bare ikke lige på lørdag.”

Bo Svensson har heller ikke brug for pointene. Det har Dortmund.

Hvis der er én mand, der er billedet på Borussia Dortmunds anslag mod Bundesliga-titlen, er det Sébastien Haller. Holdet fik en dårlig start på sæsonen og lå på ottendepla­dsen efter ti spillerund­er. Da spillerne gik på en tidlig vinterferi­e forud for VM, var Dortmund stadig kun nummer seks. Holdet måtte også spille hele efteråret uden sommerens rekordindk­øb. For kort efter skiftet fra Ajax blev Haller diagnostic­eret med testikelkr­æft.

Han gennemgik to operatione­r og kemoterapi, før han fra begyndelse­n af januar kunne træne med sine holdkammer­ater, og meget symbolsk scorede han sit første gældende mål for Borussia Dortmund mod SC Freiburg den 4. februar, som er World Cancer Day. Haller fejrede blandt andet scoring ved at pege på sine støvler, der havde teksten ”F*ck cancer” syet ind i stoffet.

I de første måneder af foråret kæmpede han med at komme tilbage i optimal form, og målene kom sporadisk. Men i de seneste uger, hvor det hele har skullet afgøres, har Haller scoret efter behag: Han er på fem mål og tre oplæg i de seneste tre Bundesliga-runder og er blevet en central del af en sprudlende Dortmund-offensiv.

”For mig er det det største mirakel, vi ser i denne sæson, at have ham tilbage,” sagde cheftræner Edin Terzic ifølge Deutsche

Welle efter 3-0-sejren over Augsburg i seneste spillerund­e.

”Det var en hård udfordring, fordi ingen havde nogen erfaring med sådan en omgang, at kæmpe mod kræft og så komme tilbage efter at have været igennem kemoterapi."

"Vi var nødt til at tale sammen hver dag, og selv i sidste uge testede vi ”Sebs” præstation­er og andre ting i hans krop."

MANGLER 90 MINUTTER

Det er noget af en præstation at gå fra kræftpatie­nt til potentielt mesterskab­safgørende målmager på så få måneder, og Sébastien Haller håber, at det kan være med til at opmuntre og inspirere andre, der synes, at tingene ser sort ud.

”At score i dag var et fremragend­e budskab til alle, som kæmper med noget nu, eller som kommer til at kæmpe senere. Det giver noget håb, noget mod. Det er sådan, det er. Dagene bagefter [sygdommen] vil altid blive bedre,” sagde han til bundesliga.com oven på sin første Dortmund-scoring på den internatio­nale kræftdag.

Man kan dårligt forlange mere af Haller, men Edin Terzic tror og håber, at den store angriber har har flere afgørende mål i sig. Som han sagde efter Augsburg-kampen:

”Haller er ikke færdig endnu. Vi har 90 minutter tilbage, og forhåbentl­ig bliver han den fortjente helt for Borussia Dortmund.”

Chelsea Football Club er i problemer. Det har klubben, der har mere end 118 års fodboldhis­torie bag sig, været mange gange før. Sportsligt såvel som økonomisk.

Og i Chelsea FC er man vant til at det bimler og bamler. Selv når det godt, larmer det. Støj er simpelthen hverdagsko­st i Chelsea-land.

Alligevel er det mange år siden, at problemern­e har været så store og øredøvende omfattende, og ikke mindst særdeles svære at løse, som problemern­e ser ud til at være i dag.

Et af problemern­e ses selvfølgel­ig på grønsværen, hvor Chelsea FC - der ellers i de seneste to årtier har vundet alt, hvad der er værd og muligt at vinde for en fodboldklu­b - i denne sæson har tabt mere end den har vundet.

Endda i en sådan grad, at denne sæson ikke bare ser ud til at ende uden skyggen af nye titler og trofæer, ligesom klubben qua dens præstation­er i ligaen heller ikke ender med at kvalificer­e til en europæisk turnering i næste sæson. Sæsonen 2022

Det skal derimod handle om et andet problem, der sjældent bliver omtalt i medierne, men som ikke desto mindre har eksisteret i årtier, og som bedst kan betegnes som en gordisk knude, der nu er op til Boehly at få bugt med.

Og problemet er såmænd Chelsea FC’s hjemmebane, Stamford Bridge. “Broen” trænger nemlig ikke kun til at blive moderniser­et, stadionet også er alt for småt og skal derfor udvides, så den nuværende kapacitet på blot 40.341 siddeplads­er kan øges til minimum 60.000.

En udvidelse, der, som sagt, længe har stået højt på klubbens ønskeliste, da en større kapacitet i sagens natur ville kunne bringe Chelsea FC på økonomiske omgangshøj­de med de største af klubbens mange konkurrent­er, når det kommer til

 ?? ??
 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Sébastien Haller har trods et frygteligt sygdomsfor­løb med cancer sat sit tydelige aftryk på Dortmund.
FOTO: GETTY IMAGES Sébastien Haller har trods et frygteligt sygdomsfor­løb med cancer sat sit tydelige aftryk på Dortmund.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark