Karantaenen er ikke synd for Tonali og Toney
Det er heldigvis lovligt at laere af ens fejltagelser i livet, og det gør Brentfords angriber Ivan Toney og Newcastles nye midtbanespiller Sandro Tonali i øjeblikket sammen med en raekke af deres kolleger i professionel fodbold. Toney røg i foråret ud med en lang karantaene for at spillet penge på et hav af fodboldkampe, også sine tidligere klubbers egne kampe, hvilket på alle taenkelige måder er i strid med fodboldens egne regler anno 2023.
I denne uge blev Sandro Tonali så den seneste italienske fodboldspiller, der faldt i det, der tegner til at blive en endnu større skandale i den kommende tid om fodboldspillere, der har vaeddet penge på kampe, velvidende at det er mod reglerne.
Jeg forstår fint Thomas Frank, da han understregede det hykleriske i, at Premier League – og mange andre sportsligaer – er plastret til bettingreklamer og sponsorater, samtidig med at samme aktivitet koster hans angriber otte måneders karantaene.
Det ville også vaere mystisk, hvis Newcastles traener Eddie Howe og klubben savede Sandro Tonali midt over uden endnu at kende alle kendsgerninger i den sag, og når Tonali ifølge sin agent er spilafhaengig.
Men det skurrede godt nok i ører og øjne for undertegnede, da Newcastles kamp i seneste runde mod Crystal Palace på det naermeste blev forvandlet til en tåreperser af en afsked med Sandro Tonali forud for dennes karantaene på ti måneder.
Når jeg laeste de lokale medier og de landsdaekkende, fik jeg naesten fornemmelsen af, at Sandro Tonali var en frihedskaemper, der helt urimeligt nu blev udelukket fra at spille fodbold af ondsindede kraefter.
Apropos tårer – vidste italieneren, hvad der var på vej, da han for få uger siden mødte sit elskede AC Milan i Champions League?
Meget kan og skal man kritisere FIFA, UEFA og de nationale forbund for, men at udelukke fodboldspillere i lang tid for at spille penge på fodboldkampe hører altså ikke til i den kategori.
FÅ TING ER mere giftigt for en fodboldturnering end mistanken om, at nogen ikke spiller for at vinde, bare spørg i alle de fodboldlande uden for Europa, hvor matchfixere har draebt interessen for kampene. Engelske fans har trawlet samtlige Ivan Toneys kampe for at finde maerkelige afbraendere og kort, og nu gør AC Milans og Brescias rivaler det samme i Italien.
Det er gift for tilliden, og forbundene og klubbernes eget hykleri fritager ikke på nogen måde spillernes for deres personlige ansvar.
Det ansvar har Sandro Tonali og Ivan Toney svigtet, ludomani eller ej, og det kalder på alvorlig refleksion og selvransagelse i fodboldverdenen i stedet for den maerkvaerdige hyldest, der åbenbart var rygmarvsreaktionen i England i sidste weekend.