FIFA IGNORERER FAENGSLET WHISTLEBLOWER
En tidligere ansat hos Qatars VM-arrangører sidder stadig faengslet, efter han naegtede at vildlede offentligheden om en gruppe migrantarbejderes manglende løn. Hans familie og NGO’er rejser tvivl om rettergangens legitimitet og håber på snart at få et FN-panels ord for, at faengslingen er et brud på menneskerettighederne.
Er vi skurkene?” Den britiske komikerduo David Mitchell og Robert Webb parodierede for år tilbage et par SS-officerer under Anden Verdenskrig, og i et sjaeldent tilfaelde af selvindsigt spørger den ene den anden, om han har lagt maerke til logoerne på deres kasketter. Det er gået op for ham, at det er dødningehoveder, der pryder SS-uniformen.
Det får den fiktive officer til at spørge sin kollega: ”Are we the baddies?”
De ansatte hos Qatars VM-arrangører er absolut ikke nazister, men i sommeren 2019 fik kommunikationsmanden Abdullah Ibhais en åbenbaring, der leder tankerne hen på den fiktive SS-officer i Mitchell & Webb-sketchen. En gruppe migrantarbejdere gik på gaden for at demonstrere mod manglende løn, og cheferne i VM-komitéens kommunikationsafdelingen bad de ansatte om at ”put a spin on it”. Ibhais skrev til en af sine overordnede:
”Hvilket spin? Lyve. Daekke over. Udnytte.”
Han tilføjede:
”Hvad har vi gang i? (…) Jeg er ikke engang overbevist om, at vi er på den gode side. Jeg er nu overbevist om, at vi er en del af problemet; vi prøver at rense vores navn og fikse PR-problemet uden at se reel forandring, og det er det vaerste, der kan ske. Er vi virkelig en del af et plot for at daekke over arbejderes udnyttelse!?”
Alt det ved vi, fordi norske Josimar har beskrevet forløbet i detaljer, blandt andet på baggrund af WhatsApp-samtaler blandt ansatte i VM-arrangørernes krisekommunikation.
I disse dage er det ét år, siden VM i Qatar begyndte, og samtidig runder Abdullah Ibhais to i faengsel. Men måske er der godt nyt på vej. Et FN-panel tager formentlig snart stilling til, om Qatars myndigheder faengslede Ibhais uberettiget og dermed brød hans menneskerettigheder.
Ibhais selv, hans familie og menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch, Amnesty International og FairSquare
kalder anklagerne og hele den efterfølgende retssag mod ham politisk motiveret og uden reelle beviser.
”Det er naermest skueprocesser. Det er ikke rigtige domstole, hvor man kan forvente retfaerdighed eller at have en advokat til stede,” siger Abdullah Ibhais’ bror, Ziyad Ibhais.
Det begyndte i november 2019, da Qatars sikkerhedspoliti arresterede Abdullah Ibhais og ifølge hans udlaegning truede med at faengsle ham i seks måneder uden at kunne kontakte sin familie. Alt sammen uden en advokat til stede. Myndighederne anklagede ham for at have modtaget bestikkelse i forbindelse med et udbud, og Ibhais underskrev en tilståelse. Han mener dog selv, at han blev presset til at skrive under.
Senere forsøgte han også at traekke tilståelsen tilbage, men gennem alle tre retsinstanser i Qatar holdt dommerne fast i tilståelsen som det faeldende element.
MANGLENDE LAEGEHJAELP
Det er ikke kun Qatars retssystem, som Ziyad Ibhais ikke har tillid til. Han har heller ikke nogen tillid til, at hans bror bliver behandlet ordentligt i faengslet. Han har tidligere fortalt, at Abdullah Ibhais var i sultestrejke i begyndelsen af sin faengsling, og at vagterne fratog ham hans salt, hvilket ellers er vigtigt for at binde mineraler i kroppen, når man sultestrejker. Det gentager han i interviewet med Tipsbladet.
Derudover fremhaever han tre aktuelle omstaendigheder, der peger på, at hans brors forhold i faengslet kun er blevet dårligere siden VM-slutrunden:
Siden 5. oktober har Abdullah Ibhais lidt af tandpine og bedt om at blive undersøgt af en tandlaege. Det er meget smertefuldt, og Ziyad Ibhais frygter, hvad det udvikler sig til, hvis det forbliver ubehandlet.
”Han har kun fået noget paracetamol [det stof, som også er i Panodil]. Det var det. Tandpine kan vaere meget bekymrende, hvis det er vedvarende. Nu har det stået på i fem uger,” siger han.
Derudover har Abdullah Ibhais klaget over andre symptomer, så han blev undersøgt af faengslets laege.
”Laegen mistaenkte, at der kunne vaere noget med hans lever, så han [Ibhais] anmodede om flere prøver, men hans anmodning er blevet forsømt indtil nu,” siger Ziyad Ibhais.
”Hvis han har en leversygdom, og det ikke engang bliver diagnosticeret, bliver det måske mere alvorligt med tiden.”
Den tredje ting er, at Abdullah Ibhais ifølge hans bror skal tage sit tøj af for at bevise, at han ikke forsøger at smugle noget ud, hver gang han får besøg i faengslet.
”Det er meget nedvaerdigende, og han er den eneste i faengslet, som bliver udsat for den behandling,” haevder broren.
Mens Abdullah Ibhais har det svaert i faengslet, er det om muligt endnu vaerre for hans familie. Isaer, siger Ziyad Ibhais, hans hustru og børn på fem og syv år. De er fortsat i Qatar, men de bliver bevidst holdt uden for offentligheden. I stedet er det altså broren, der taler med journalister, så hustruen og børnene skånes mest muligt.
De to børn har end ikke set deres far, siden myndighederne i Qatar anholdt og faengslede ham i november 2021.
”Han taler nogle gange med dem på telefonen, men han og hans hustru har besluttet, at børnene ikke skal gå gennem den oplevelse [at se deres far bag tremmer],” forklarer Ziyad Ibhais.
Faktisk tror de, at deres far er ude at rejse med sit arbejde.
”De er unge nok til, at hun kan daekke over det. Men før eller siden finder de ud af det. Jeg håber bare, at Abdullah er kommet ud af faengslet til den tid,” siger hans bror, Ziyad Ibhais.
Hans faengselsdom udløber 6. oktober 2024.
HÅBER PÅ FN
Midt under VM i fjor afviste den sidste appelinstans i Qatars retssystem Abdullah Ibhais’ sag, men kort efter indbragte familien sagen for FN’s Arbejdsgruppe for Vilkårlig Faengsling. Den består af eksperter i menneskerettigheder, som efterforsker sager, hvor stater anklages for at faengsle en person uden retfaerdig rettergang.
Det fremgår af FN’s verdenserklaering om menneskerettigheder, at ingen må udsaettes for ”vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning”. Men det er netop det, som familien og førnaevnte menneskerettighedsorganisationer mener, at Qatar har udsat den tidligere VMmedarbejder for.
Ziyad Ibhais håber at få svar på arbejdsgruppens afgørelse i løbet af få uger. Den informerede nemlig familien om i sommer, at den tog sagen op, og hvis ellers sagen forløber efter arbejdsgruppens normale procedurer, er tiden snart inde.
Staten under anklage har typisk to måneder til at indsende et svar, men arbejdsgruppen har ikke kontaktet familien Ibhais for at få kommentarer til Qatars eventuelle svar. Derfor, raesonnerer Ziyad Ibhais, har Qatar nok ikke indsendt et høringssvar.
FN’s Arbejdsgruppe for Vilkårlig Faengsling kan dog ikke tvinge Qatar eller andre stater til at løslade fanger. Derfor er spørgsmålet, om familien forventer, at det gør en forskel, selv hvis de får medhold.
”Det er svaert at sige på forhånd. Men jeg mener, at Abdullahs sag er retfaerdig. Hvis de ser på sagen, vil de finde, at den falder ind under vilkårlig faengsling ud fra de kriterier, de har fastsat. Og hvis vi har den vurdering, vil det vaere et vaerktøj til at øge presset på qatarerne,” siger Ziyad Ibhais.
INGEN ACTION I FIFA
Det pres kunne have vaeret endnu større, hvis familien Ibhais var lykkedes med at få FIFA til at gå ind i sagen. Det har de ellers forsøgt i årevis; de har skrevet både til praesident Gianni Infantino og til chefen for FIFA’s afdeling for menneskerettigheder og anti-diskrimination, Andreas Graf, men fik intet svar. Først da familien tog kontakt til en af FIFA’s store sponsorer, Adidas, tog Graf affaere. Sådan da.
Ifølge Ziyad Ibhais bad Graf dengang Abdullah Ibhais om at indgive en klage gennem et sikkert klagesystem i FIFA, som er skabt til whistleblowere. Det gjorde dog ikke nogen stor forskel. Graf svarede blot to måneder senere med en ukonkret udtalelse, som FIFA senere offentliggjorde.
”Det er FIFA’s holdning, at enhver person fortjener en rettergang, som er retfaerdig, og hvor en retfaerdig proces overholdes og respekteres,” skrev verdensforbundet.
Det er ikke rigtige domstole, hvor man kan forvente retfaerdighed eller at have en advokat til stede
Ziyad Ibhais haefter sig ved, at FIFA ikke naevnte hans bror, og at forbundet derudover ikke har foretaget sig noget.
”At vaere stille er også en aktiv handling. Man er en del af det, hvis man ikke siger noget. Det var deres ansvar at rette op på det her. Det var dem, der tildelte VM til Qatar. Det er dem, der skal beskytte menneskerettigheder. Det var dem, der satte et system for whistleblowere op. Abdullah indsendte sin klage, men de har svigtet os,” lyner Ziyad Ibhais.
”De har gjort noget: De har vaeret medskyldige med qatarerne og hjulpet med at gøre Abdullah tavs.”
Så let giver Ziyad Ibhais og co. dog ikke op. De sender jaevnligt opdateringer og udtalelser til medier og journalister verden over, og når de gør det, sørger de for at tilføje nøglepersoner i FIFA til listen over modtagere.
”Når Andreas Graf holder fri, får jeg autosvar om, at vores email er landet i hans indbakke. Så jeg er sikker på, at vores henvendelser når frem. Men han har aldrig gidet at svare. Han vaelger bevidst at ignorere os, at overhøre os. Han modtager alle henvendelser, men han giver os kun døve ører,” siger Ziyad Ibhais.
Han sender også de lejlighedsvise opdateringer til to andre FIFA-ansatte: en anden i afdelingen for menneskerettigheder og forbundspraesident Gianni Infantino.
”Efter de første to emails til Infantino begyndte vi at få et automatisk svar, hvor der stod, at emailen ikke kunne leveres. Det er ellers den officielle mailadresse, som står på deres hjemmeside,” siger Ziyad Ibhais.
”Jeg mistaenker, at han har blokeret os.”