Ekstra Bladet

Danskerne: Det er urimeligt

-

En klog mand sagde engang, at hvis du skylder banken 100.000, er det dit problem. Men skylder du en milliard, har banken et problem. De fallerede rigmænd, som ikke betaler én eneste krone i rente, vidner dog om, at bankerne i stigende grad lægger problemern­e over på de almindelig­e bankkunder. Ekstra Bladet tog på gaden for at høre, hvad danskerne mener om det ... Mette Hauberg Skanderbor­g Projektled­er i Region Syddanmark – Jeg synes, alle skal betale det samme i rente. Der skal da ikke være forskel. De har jo lånt pengene det samme sted som os andre. Og hvis de går fallit, er det jo bare ærgerligt. Det er der jo ikke nogen, der ville tage hensyn til det, hvis det var os andre. – Jeg har også selv oplevet renten stige på mine lån. Men måske skal jeg bare låne nogle flere penge ligesom alle de der fallerede kunder. Så kan det jo være den falder til nul. Tom Markussen København NV Lønboghold­er – Jeg har det lidt ambivalent. For hvis man på den ene side kan slæbe nogen gennem en krise ved at holde dem hen i en periode, så slipper vi andre jo for at ende med ’ lorten’. Omvendt kan man jo også godt tænke, at hvorfor skal jeg betale for, at andre har spillet højt spil. – Men banken er jo også en forretning, og de skal varetage mine interesser, så jeg får mest ud af mine penge. Så hvis de på sigt mener, de kan tjene flere penge på at holde dem i live, kan jeg egentlig godt forstå det. Principiel­t synes jeg dog, at det er forkert, for som verden er lige nu, betaler jeg også væsentlig mere i rente lige nu, end da jeg indgik min aftale med banken. Mette Pedersen Aarhus Lægesekret­ær – Det var jeg overhovede­t ikke klar over. Men jeg synes, det er en væsentlig informatio­n at have med. – Jeg synes slet ikke, det er i orden. De skal jo have samme vilkår som os andre. Bare fordi de har gamblet mere end os andre, betyder det jo ikke, at de skal have mindsket renteudgif­terne. Jeg har selv gæld i forbindels­e med mit huslån og har da også oplevet renten stige. – Jeg var slet ikke klar over, at der er så mange, der intet betaler i rente. Der er ingen tvivl om, at det er forkert. – Rigtig mange rigmænd, der er røget på røven, har jo gennem tiden lånt mere, end de burde have fået lov til. Og nu er det så os almindelig­e bankkunder, der skal finansiere det. Det er ikke fair. Men samtidig er spørgsmåle­t, hvorvidt man bør lade dem gå fallit eller ej. Det afføder jo enorme udgifter for os andre, hvis ikke de bliver holdt oven vande. Men uanset hvad er det ikke optimalt, som det ser ud nu. Jeg har selv et banklån fra 2008, som jeg stadig betaler af på.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark