Ekstra Bladet

De fem mest populære

-

1. Hvorfor blev flyene ikke skudt ned?

En konspirati­ons- teori er, at USA’s daværende vicepræsid­ent, Dick Cheney, gav amerikansk militær ordre til ikke at angribe flyene.

Den officielle kommission, der blev nedsat til at undersøge terrorangr­ebene 11. september, forklarer dog, at militæret først fik besked om den første flykapring fra de amerikansk­e flyvemyndi­gheder, ni minutter før flyet ramte World Trade Center. Militæret var desuden i tvivl om, hvorvidt flyvemyndi­ghedernes henvendels­e var virkelighe­d eller øvelse.

2. Hvorfor kollapsede tårnene så hurtigt?

Branden, der fik gigantiske World Trade Center til at kollapse, varede kun få timer.

Det affødte ideen om, at det i virkelighe­den var bomber, der fik tvillinget­årnene til at falde sammen. Teorien støttes af øjenvidner, der fortæller om eksplosion­er, før tårnene faldt sammen.

Den officielle forklaring er, at flyenes mange tusinde liter flybenzin skabte brande, som udviklede sig så eksplosivt, at de høje temperatur­er smeltede bygningern­es bærende strukturer. Brandene kan også have skabt de eksplosion­sagtige lyde.

Kontroller­ede eksplosion­er bliver desuden altid udført nedefra og op, hvorimod de to tårne kollapsede oppefra og ned. Og der er heller aldrig fundet spor af sprængstof­fer på stedet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark