Ekstra Bladet

Tohovedet skildpadde født i Danmark

- Den er lille og skrøbelig, så vi tør endnu ikke sige, om den overlever

- DAVID ANDERSEN

Den danske dyrlæge Beth Fledelius passer netop nu på en lyslevende verdenssen­sation:

En skildpadde med to hoveder.

– Skildpadde­n blev bragt ind til klinikken af en privatpers­on, som håber på at få den hjem.

– Men den er lille og skrøbelig, og vi tør endnu ikke siger, om den overlever, siger dyrlægen til Ekstra Bladet.

– Men den bliver passet i begge ender og begge hoveder, fortsætter Fledelius, der ejer Hjortekær Dyreklinik i Lyngby nord for København.

Det er ufatteligt sjældent, at der bliver født skildpadde­r med to hoveder, og desværre endnu mere sjældent, at de overlever.

– ’ Lidelsen’ betegnes polycephal­i eller bicephali og dækker over tilstanden hvor to enæggede tvillinge- fostre ikke er blevet adskilt komplet under dannelsen, hvil- ket resulterer i ét individ med to hoveder. Tilstanden er yderst sjælden, og det er yderst sjældent, at ungen overlever’, forklarer Beth Fledelius i en pressemedd­elelse.

– De første dage er oftest de mest kritiske for krybdyr med polycephal­i. Der er mange uvisheder, for der kan være udfordring­er, når de bevæger sig, begynder at indtage føde og så videre. Typisk er det jo dyr med to separate hjerner, der er fælles om at styre en krop. Det kan betyde vanskeligh­eder ved at koordinere bevægelser. Hos slanger med to hoveder har man endda oplevet, at de to hoveder sloges om samme byttedyr, siger dyrlægen, der endnu ikke kender kønnet på den sensatione­lle skildpadde.

david@ eb.dk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark