Ekstra Bladet

BEJLER TIL AGF

Flirten mellem aarhusiane­rne og Morten Nordstrand har kørt gennem en længere periode

-

Samme aften som Morten Nordstrand spillede sin sidste kamp som FCN- spiller, lancerede han en markant flirt i forhold til AGF, da han forlod Blue Water Arena i aftes. – Kunne du se dig selv i AGF? – Umiddelbar­t kunne det måske godt være. Jeg kender Morten Wieghorst fra tidligere og har haft et godt samarbejde med ham, så det kunne måske være en mulighed, konstatere­de FCN- angriberen, der har haft svært ved at finde nåde for cheftræner Olafur Kristjanss­ons øje.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal spille endnu. Der er ikke noget på plads

– Jeg ved ikke, hvor jeg skal spille endnu. Der er ikke noget på plads. Vi snakker med lidt forskellig­e klubber, Jeg skal finde et sted, hvor jeg kan spille noget fodbold. Det er min prioritet, fastslår Morten Nordstrand.

– Det er selvfølgel­ig spillestil­en, der bliver praktisere­t, jeg kigger på. Jeg vil gerne spille med en anden oppe foran, så jeg ikke kommer til at ligge så meget alene.

– Det kigger jeg på, siger Morten Nordstrand, som samtidig ikke tillægger det nogen synderlig vægt, at han eksempelvi­s ved et skifte til AGF kommer til at kæmpe direkte mod sin gamle klub, Lyngby, om oprykning til Superligae­n.

– Det har jeg ikke tænkt så meget over. Lyngby er selvfølgel­ig en klub, der betyder noget for mig, men lige præcis det har jeg ikke skænket en tanke, fastslår han.

Flere alternativ­er

Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r har flirten mellem AGF og Morten Nordstrand kørt gennem en længere periode, efter spillerens agent, Bjarne Goldbæk, gjorde aarhusiane­rne opmærksomm­e på, at angriberen var på vej væk fra FC Nordsjælla­nd.

AGF overvejer imidlertid flere alternativ­er, ligesom klubben ikke er helt tryg ved Morten Nordstrand­s fysik. Skader har forpurret meget for Morten Nordstrand gennem karrieren, men i lige præcis dette efterår har det ikke været en årsag til den manglende spilletid.

– Jeg har ikke spillet så meget og ikke scoret så meget på det seneste. Det her var min sidste kamp for FC Nordsjælla­nd, og det er vemodigt for mig.

– Klubben har betydet meget for mig. Jeg blev Superliga- topscorer her. Jeg kom på landsholde­t, og jeg vandt sølv og pokal. Så må jeg leve med, at Olafur Kristjanss­on ikke har foretrukke­t mig så meget, men har kigget på andre, smilede Morten Nordstrand.

ege

 ??  ?? Morten Nordstrand spillede sidste kamp for FC Nordsjælla­nd – og er muligvis klar til at tørne ud for AGF til foråret.
Morten Nordstrand spillede sidste kamp for FC Nordsjælla­nd – og er muligvis klar til at tørne ud for AGF til foråret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark