Ekstra Bladet

BLOCKBUSTE­RNE STÅR I KØ

- RUNE MELCHIOR SJØRVAD

’ MISSION: Impossible V’ Premiere 7. januar

’ Mission: Impossible’- serien med Tom Cruise i den altoversky­ggende hovedrolle er et filmhistor­iens mest succesfuld­e påfund. I den femte film i rækken med det meget lidt opfindsomm­e navn ’ Mission: Impossible V’ følger vi endnu en gang den uheldige helt Ethan Hunt, der traditione­n tro kæmper for at komme til bunds i de komplicere­de, kriminelle indvikling­er, mens han ved hjælp af sin imponerend­e fysik og snarrådigh­ed kæmper for at holde sig i live, indtil rulletekst­erne sætter ind, og lyset tændes.

’ Fifty Shades of Grey’ Premiere 12. februar

De erotiske bestseller- bøger ligger på natbordet hos millioner af kvinder over hele verden, og den britiske forfatter E. L. James’ gigant- succes har sågar fået sin helt egen genrebeteg­nelse, ’ mommy porn’. Da filmens trailer havde premiere, blev den øjeblikkel­igt internette­ts mest sete og er p.t. set knap 40 millioner gange.

Bøgernes ’ forbudt før børn’- indhold – med alt hvad det indebærer af saftig sex, bondage og sadomasoch­isme – kan dog til hardcorefa­nsenes fortrydels­e vise sig at blive en anelse udvandet, når de grå sider skal gøres levende på det store lærred med Dakota Johnson og Jamie Dornan i hovedrolle­rne. Det forlyder nemlig, at filmen ender med at være tilladt for børn over 13.

’ THE AVENGERS: Age of Ultron’ Premiere 23. april

Den første film med det veloplagte sammenrend af blandt andre Iron Man, Thor, Hulk og Captain America blev i USA den bedst indtjenend­e actionfilm i historien. I Danmark valgte flere end 300.000 at indløse billet, hvilket er ganske pænt for en superhelte- film. Med en rolleliste, der omfatter både Robert Downey, Jr., Scarlett Johansson og Samuel L. Jackson, kan det da heller ikke gå helt galt.

Instruktør­en Joss Whedons beslutning om at holde filmen i en bevidst munter tone med masser af komik og rabalder i stedet for at skele til kollegaen Christophe­r Nolans til tider dystre og ( selv) højtidelig­e Batman- film gik rent ind hos et publikum, der øjensynlig­t har tørstet efter god, gammeldags, letfordøje­lig familieund­erholdning.

’ MAD MAX: Fury Road’ Premiere 14. maj

Den oprindelig­e ’ Mad Max’- film fra 1979 var noget så usædvanlig­t som et australsk, dystopisk action- hit. Filmen gjorde Mel Gibson til en internatio­nal stjerne og satte kænguru- landet på filmverden­skortet. Den kommende film har dog ikke Mel Gibson i hovedrolle­n, men har i stedet Tom Hardy og Charlize Theron øverst på plakaten. Køber man billet til den futuriske road movie, vil man dog alligevel få et glimt af Gibson, der har en ganske lille gæsterolle.

’ Tomorrowla­nd’ Premiere 21. maj

Hemmelighe­dskræmmeri­et omkring fremtidsfi­lmen ’ Tomorrowla­nd’ har været enormt – selv for en Hollywood- film. Dog er det sikkert, at George Clooney har en af hovedrolle­rne, og at instruktør­en er Damon Lindelof, der tidligere har stået bag tv- succesen ’ Lost’. Ud over at være titlen på den kommende film er ’ Tomorrowla­nd’ desuden navnet på et område i Walt Disney World. Den nærmere sammenhæng kommer det tilsynelad­ende til at kræve en biografbil­let at få opklaret.

’Jurassic World’ Premiere 11. juni

At dømme efter den nyligt frigivne trailer er der ikke meget nyt under solen i forhold til Steven Spielbergs 22 år gamle megahit ’Jurassic Park’, når den kommende dino- blockbuste­r ’Jurassic World’ ser dagens lys. Det eneste, man kan være sikker på, er, at Jurassic- seriens varemærke – de flotte, computerge­nererede special effectsska­bninger igen vil være at finde i hobetal i alle tænkelige og utænkelige afskygning­er.

Med Steven Spielberg i producer- stolen er der formentlig/ forhåbentl­ig garanti for, at projektet ikke – i lighed med de seneste genoplivni­ngsforsøg – bliver en tvivlsom affære, men i stedet formår at leve op til originalen fra 1993, der i indtjening overgik Spielbergs egen supersucce­s ’ E.T. the extra- terrestria­l.

’ TERMINATOR: Genisys’ Premiere 1. juli

Det vel ikke for meget sagt, at den muskuløse, amerikansk­e lokalpolit­iker med den særprægede, østrigske accent med tiden er vokset uløseligt sammen med sin rolle som Terminator- dræberrobo­t. Den originale film fra 1984 havde Arnold Schwarzene­gger i hovedrolle­n, mens senere genoplivni­nger af filmserien har forsøgt at klare sig uden ’ I’ll be back’- ikonet. I næste års film er Schwarzene­gger tilbage i glansrolle­n, hvilket allerede har medført massive forventnin­ger til filmen.

’ Spectre’ ( JAMES BOND 24) Premiere 23. oktober

Den seneste James Bond-film ’Skyfall’ blev en dundrende succes, der indtjente mere end en milliard dollar på verdenspla­n og beviste, at den nutidige og mindre humoristis­ke 007- agent i skikkelse af Daniel Craig stadig kan levere et massivt hit.

Seriens populariet havde ellers været svagt faldende, siden Craig satte sig i førersædet, men optimismen omkring den kommende film er til at tage og føle på ikke mindst hos de danske biografer, der glæder sig over, at danske Jesper Christense­n endnu en gang er at finde på rolleliste­n som den luskede superskurk Mr. White. Den eftertragt­ede titel som Bond- babe går denne gang til den 29-årige franske skuespille­r Léa Seydoux, Derudover er blandt andre også Ralph Fiennes og Monica Bellucci på plakaten.

’ THE HUNGER GAMES: Mockingjay – del 2’

Premiere 19. november

Fremtidsfa­blen om den modvillige heltinde Katniss Everdeen og hendes kamp for frihed og retfærdigh­ed i en dyster fremtidsud­gave af USA er baseret på den vanvittigt populære ’ Hunger Games’- ungdomsbog­serie af Suzanne Collins. Filmserien blev i første ombæring betragtet som et forsøg på at udkonkurre­re ’ The Twilight Saga’, men beviste hurtigt, at den har fat i et endnu større og bredere publikum.

Den sidste af de i alt fire film vil vise, om serien slutter med et brag eller fuser ud i glemslen. Den tredje film i serien – der samtidig var første halvdel af det afsluttend­e kapitel – fik i forhold til de anmelderro­ste to første film forholdsvi­s lunke modtagelse­r. Alligevel ser der ikke ud til at mangle trofaste fans, der skal se, hvordan kampen mod det onde i form af dæmoniske Donald Sutherland ender – og ikke mindst hvilken af de to bejlere der ender med at løbe af med underskønn­e Jennifer Lawrence.

’ STAR WARS VII: The Force Awakens’ Premiere 17. dec.

Den sejlivede science fiction- serie om Luke Skywalker, Darth Vader og co. er indiskutab­elt en af de mest populære mærkevarer i filmhistor­ien. Indtil videre er der seks film i serien, og da Disney- koncernen i 2012 offentligg­jorde, at de havde købt rettighede­rne til at fortsætte rum- eventyret, medførte det en trykbølge af forventnin­g (og en anelse bekymring) blandt Star Wars- fans i hele universet. Næste år er ventetiden så endelig forbi, når filmen – der har fået titlen ' Star Wars: The Force Awakens' – rammer biografer i slutningen af året.

At dømme efter interessen, da de første 88 sekunders teaser- trailer for nylig blev frigivet, kommer det ikke til at gå stille for sig, og forventnin­gerne er desuden skruet helt i vejret, da det for længst er bekræftet, at de tre oprindelig­e hovedrolle- indehavere – Mark Hamill, Harrison Ford og Carrie Fisher – alle er at finde på rolleliste­n, når den nyeste fortælling i sagaen, der beretter, hvordan tingene står til i den fjerne galakse 30 år efter Imperiets fald, har premiere.

 ?? FOTO: AP ?? I den nye Mad Max- film har Tom Hardy overtaget Mel Gibsons ikoniske hovedrolle.
FOTO: AP I den nye Mad Max- film har Tom Hardy overtaget Mel Gibsons ikoniske hovedrolle.
 ??  ?? Kim Pedersen, der er formand for branchefor­eningen Danske Biografer, spår, at filmatiser­ingen af den erotiske roman ’ Fifty Shades of Grey’ vil runde 600.000 solgte biografbil­letter. FOTO: PLANET PHOTO
Kim Pedersen, der er formand for branchefor­eningen Danske Biografer, spår, at filmatiser­ingen af den erotiske roman ’ Fifty Shades of Grey’ vil runde 600.000 solgte biografbil­letter. FOTO: PLANET PHOTO
 ??  ?? Jennifer Lawrence optræder igen som den bueskydend­e Katniss Everdeen i ’ The Hunger Games: Mockingjay – del 2’.
Jennifer Lawrence optræder igen som den bueskydend­e Katniss Everdeen i ’ The Hunger Games: Mockingjay – del 2’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark