Ekstra Bladet

Lig holdt hinanden i hånden i vandet

-

Ville undgå uvejr

FOTO: AP I går var der fortsat kun bjærget syv lig og arbejdet blev besværligg­jort af stærk vind og strøm, som holdt både helikopter­e og dykkere på landjorden.

En række skibe fortsætter dog arbejdet, og imens redningsar­bejderne knokler, dukker der hele tiden nye forfærdeli­ge historier op fra tragedien.

En af piloterne på det Hercules- fly, der først opdagede vragdele og lig i vandet, fortæller, at et af de første syn, der mødte ham, var, at tre af ligene i vandet holdt hinanden i hånden.

– Der er syv til otte mennesker. Tre holder hinanden i hånden, fortalte piloten Tri Wobowo til den indonesisk­e avis Kompas.

En af de syv døde passagerer, som onsdag var blevet fundet efter AirAsia- ulykken, bar redningsve­st.

Men det får ikke nødvendigv­is Paul Hulme Harrison, formand for Ingeniørfo­reningens Flyvetekni­ske Selskab, til at tro, at passagerer­ne har haft lang tid til at reagere, inden fly 8501 søndag ramte Javahavet mellem Indonesien og Borneo.

– Jeg har læst, at vraget lå ti kilometer fra flyets sidst kendte position. Det er ti kilometer ned og ti kilometer frem – det er stejlt, siger Paul Hulme Harrison. Få minutter før flyet forsvandt fra radarskærm­en, havde piloterne bedt om tilladelse til at stige for at undgå et uvejr. Deres ønske blev afvist på grund af massiv fly- trafik i området.

Paul Hulme Harrison vil dog ikke gisne om, hvorvidt uvejret eller et lyn har forårsaget flystyrtet.

– Men meget tyder på, at det, der er sket, er sket voldsomt og pludseligt, siger han.

Hvis flyet er gået stejlt ned, vurderer Paul Hulme Harrison, at der er gået omkring to minutter, fra flyet blev ramt af problemer i luften, til det ramte havoverfla­den.

Der er endnu ikke meldt noget ud om årsagen til flystyrtet, men uvejret nævnes som hovedmistæ­nkt flere steder.

Paul Hulme Harrison understreg­er dog, at man ikke kan vide noget med sikkerhed, før man får aflyttet optagelser­ne fra flyets sorte boks.

 ??  ?? Pårørende til de 162 personer, som var med på fly 8501 fra AirAsia, sørger, imens de venter på svar på, hvad der er sket med deres kære.
Pårørende til de 162 personer, som var med på fly 8501 fra AirAsia, sørger, imens de venter på svar på, hvad der er sket med deres kære.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark