Ekstra Bladet

Øv, altså Større ulighed kan blive dyr for Helle

Selv om regeringen siger, at den arbejder for at udjævne forskellen­e i samfundet, går det den anden vej

- HANS CHRISTIAN BLEM FOTO: JENS DRESLING/ POLFOTO

Frihed, lighed og fællesskab.

Det har været Socialdemo­kraternes slogan i over 100 år.

Men i går morges vågnede Helle Thorning- Schmidt op til alvorlige politiske tømmermænd, da hun på forsiden af Politiken kunne læse, at uligheden i Danmark er steget, mens hun har været statsminis­ter.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er Ginikoeffi­cienten – der måler indkomstfo­rdelingen i samfundet – steget fra 27,4 til 27,9 i 2013.

Dermed er uligheden steget, siden Helle ThorningSc­hmidt satte sig til rette i statsminis­ter- stolen efter valget i september 2011.

Politisk ironi

– Den stigende ulighed er en ubehagelig tilståelse­ssag for regeringen, mener Venstres Jakob Engel- Schmidt.

– Det seneste år har såvel finansmini­ster Bjarne Corydon ( S) som Socialdemo­kraternes finanspoli­tiske ordfører, Jesper Petersen, gang på gang sagt i folketings­salen, at regeringen­s politik er med til at udjævne forskellen­e i samfundet, men nu viser tallene noget andet. Det er da politisk ironi, mener Venstre- politikere­n.

Helles tale

Jakob Engel- Schmidt fryder sig over, at historien fra Danmarks Statistik kom dagen før, statsminis­ter Helle Thorning- Schmidt skal holde sin nytårstale.

– Det bliver spændende at høre, hvad hun vil sige i aften. Talen er jo optaget på forhånd, så hun kommer nok ikke ind på tallene fra Danmarks Statistik, siger Jakob Engel- Schmidt.

Socialdemo­kratiske folketings­medlemmer og folketings­kandidater havde også gerne undværet de nye tal om ulighed.

Valgkampen starter

Når Helle ThorningSc­hmidt har holdt sin nytårstale, sætter hun indirekte gang i valgkampen, selv om ingen endnu kender valgdatoen.

En af de socialdemo­kratiske kandidater, der kæmper for at få en plads i Folketinge­t, er den tidligere formand for Danmarks Socialdemo­kratiske Ungdom ( DSU), Peter Hummelgaar­d, der ligesom Helle ThorningSc­hmidt stiller op i Storkreds København.

– Det kommer ikke bag på mig, at Danmarks Statistiks tal viser, at uligheden er blevet større det seneste år, siger Peter Hummelgaar­d.

– Det er netop de lavest lønnede og dem uden uddannelse, der har måttet holde for med stort set ingen lønstignin­ger, mens topdirektø­rerne har fået meget mere i løn og store bonusser.

– Tror du, at I kan beholde regeringsm­agten efter næste valg?

– Ja, men så skal vi også fra nu af bedre forklare vælgerne, hvad der er sket. Vi skal ikke forsvare en politik, som vi ved valget i 2011 overtog fra VK- regeringen og deres støttepart­i Dansk Folkeparti.

– Vi kan ikke på en valgperiod­e afskaffe uligheden, men hvis vi får endnu en periode i regering, kan vi være med til at udjævne den, siger Peter Hummelgaar­d.

blem@ eb.dk

Den stigende ulighed er en ubehagelig tilståelse­ssag for regeringen

 ??  ?? Statsminis­ter Helle Thorning-Schmidt ( S) vågnede i går op til politiske tømmermænd.
Statsminis­ter Helle Thorning-Schmidt ( S) vågnede i går op til politiske tømmermænd.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark