Ekstra Bladet

Fra catwalk til kamp for Islamisk Stat

- KRISTIAN KORNØ

Den profession­elle, australske herremodel Sharky Jama har forladt catwalken til fordel for Islamisk Stat og slagmarker­ne i Irak og Syrien. Den unge mand af somalisk afstamning var ellers spået en lovende model- karriere, og på nettet kan man se ham posere i smarte sweatre, skjorter og hatte.

Sharky Jama bliver af sit modelburau beskrevet som 180 cm høj og størrelse 38 i jakkesæt. Han har indtil sin radikalise­ring boet i Melbourne, men har nu ifølge det australske Daily Mail slået sig ned i byen Fallujah omkring 70 kilometer vest for Bagdad.

Under den amerikansk­e besættelse af Irak var byen center for modstanden mod amerikaner­ne og deres allierede, og det var samtidig den første større irakiske by, der faldt til Islamisk Stat i 2014.

Radikalise­ring

Den australske anti- terrorfors­ker Anne Aly fra Curtin Universite­t beskriver Sharky Jama og hans australske jihad- ven Yusuf Yusuf som typiske profiler på vestlige unge, der rejser til hellig

PR- FOTO krig for Islamisk Stat.

– De er begge mænd, som på alle måder virker velintegre­rede i samfundet, men noget tiltaler dem ved ideologien. Det kan tage et år eller et halvt år, men når de fortsætter i den retning og bliver stadig mere radikalise­rede, så kommer de til sidst til et punkt, hvor de er rede til at handle, siger hun til Daily Mail.

Tvangsgift­es eller dræbes

Ifølge sin facebook- profil opholder den tidligere model sig i Fallujah, som har været domineret af IS i snart et år. Byen er så sent som i weekenden blevet bombet af fly fra den amerikansk­ledede koalition. Ifølge den irakiske regering er Fallujah også underlagt det samme rædselsreg­ime med håndsafhug­ninger, offentlige henrettels­er og steninger som resten af områderne, der er blevet erobret af de yderligtgå­ende islamister.

Centralreg­eringen i Bagdad rapportere­r også mindst 150 piger og kvinder er dræbt i Fallujah det seneste år, fordi de har nægtet at lade sig tvangsgift­e med krigere fra Islamisk Stat.

kkr@ eb.dk

 ??  ?? Den håbefulde, australske herremodel Sharky Jama har sluttet sig til Islamisk Stat i Irak.
Den håbefulde, australske herremodel Sharky Jama har sluttet sig til Islamisk Stat i Irak.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark