Fingeren på målpulsen

Da Charlie Austin i 2010 spillede for Swindon i den tredjebedste række, syntes han selv, at han havde det bedste liv i verden.

Den gamle Vauxhall Corsa var lige blevet skiftet ud med en Audi A3, og folk sang hans navn og bad om hans autograf. Livet kunne ikke blive meget bedre. Troede han.

For det sidste kapitel i Charlie Austins eget lille eventyr var langtfra skrevet, og hvis han dengang mente, at han havde det bedste liv i verden, gad vide, hvad han så ville kalde sit nuværende liv?

Den 25- årige Queens Park Rangers- angriber er i dag den mest scorende englæn- der i Premier League. På topscorerlisten er han foran navne som Alexis Sánchez, Wayne Rooney og Robin van Persie.

Kun Sergio Agüero og Diego Costa har scoret flere gange end QPR- angriberen, hvis bemærkelsesværdige historie må give alle ’søndagsspillere’ håb.

Hvis vi solgte Charlie Austin, kunne vi lige så godt gå hjem. Vi har brug for, at Charlie bliver ved med at gøre, hvad han gør

Fik 750 kr. per kamp

Charlie Austins drøm om at blive professionel fodboldspiller døde egentlig, da han var 14.

Reading sagde farvel til ham med ordene ’du er for lille’, og en knæskade satte kort efter en stopper for et skifte til Swindon. I stedet begyndte han at arbejde som murer i far Freds byggefirma, gik ud om fredagen og spillede hyggebold søndag morgen med vennerne i Hungerford Town.

Det var beskedne forhold, og som Charlie Austin malerisk har beskrevet det, klædte man om i omklædningsrum, hvor man kunne høre det andet holds taktikmøde.

I 2008 flyttede familien Austin til Bournemouth, og Charlie begyndte at spille for 750 kr. per kamp i Poole Town ved siden af det hårde arbejde på byggepladsen.

– Jeg plejede at stå op klokken seks og køre en time i min blå vogn fra Bournemouth til Basingstoke – det var hårde dage. Særligt om vinteren. Det var vådt og koldt, og det sneede og haglede, husker angriberen, der, hvis der var kamp, fik fri en time tidligere, så han lige nøjagtig kunne nå det.

– Det kunne godt være ret stressende. Alt mit udstyr lå bagerst i vognen og var fuldt af cement.

Hans mange mål for Poole Town fik i 2009 Swindon til at tage chancen. League Oneklubben betalte næsten en halv million kr. for den målfarlige murer, der pludselig kunne kalde sig professionel fodboldspiller og satte pris på sin nye titel. Som han sagde i et interview i Swindontiden, så vidste han jo godt, hvor han kom fra.

– En dag, da jeg var 17, arbejdede jeg et sted, der hed Overton. Klokken 14 var vi gennemblødte, jeg kunne ikke bøje ryggen og var smurt ind i mudder.

– Hvis jeg nogen sinde bliver træt af fodbold i bare ét minut, vil jeg tænke tilbage på den dag og huske, at jeg har det bedste liv i verden nu, sagde Austin, hvis 37 mål i Swindon førte ham til Burnley i The Championship i starten af 2011.

Her holdt han et scoringssnit på et mål i hver anden kamp, og i sommeren 2013 fik det Premier League- klubben Hull til at købe ham.

Desværre for Austin – og også for Hull – klarede han ikke lægetjekket. Den var gal med knæet, fortalte en ærgerlig Hull- manager Steve Bruce, men i stedet tog QPR chancen og betalte 38 mio. kr. for Burnley- angriberen.

Mål: 20 sæsonscoringer

Med 19 mål i sidste sæson var han stærkt medvirkende til London- klubbens oprykning, og opstigningen fra mørtlen og murbrokkerne er tilendebragt i denne. Ville Charlie Austin ramme loftet i Premier League, spurgte eksperterne før sæsonen. Svaret har været et rungende nej.

Der er langt fra Hungerford Town til tredjepladsen på Premier Leagues topsco-