Ekstra Bladet

HELLES DAGPENGE- BLUFF

MERE VARM LUFT TIL DE LEDIGE

- JAMES KRISTOFFER MILES SVERRE QUIST

Der er tilsynelad­ende mere varm luft tilbage i Helle Thorning.

I hvert fald, når det gælder om at løse regeringen­s store problemer på dagpengeom­rådet.

Efter regnefejl, hemmeligho­ldte tal og en række ’ kaput- pakker’, der skulle sikre titusindvi­s af danskere mod at ryge ud over dagpenge- afgrunden, forsøgte Helle Thorning i går i sin nytårstale at forsikre danskerne om, at hun vil skabe et mere ’ trygt’ dagpengesy­stem.

Problemer er bare, at det tilsynelad­ende er tomme ord fra statsminis­teren, når hun siger, at der skal være færre, der mister dagpengere­tten.

For regeringsp­artneren vil ikke ændre på dagpengere­glerne. Hverken nu eller efter valget.

Tilfredse radikale

– Vi er godt tilfredse med, at genoptjeni­ngsretten er et år, og dagpengepe­rioden er to år, siger Andreas Steenberg, næstforman­d hos de Radikale, til Ekstra Bladet.

– Men er det noget, I godt kan file på, når I går til valg på en ny SR- regering?

– Hos de Radikale er vi tilfreds med den reform, der er, og som vi har stemt for. Den får mennesker i arbejde og skaber noget overskud i fællesskab­ets kasse. Så vi er tilfredse med den reform, der er.

– Vi skal fokusere på at få skabt nogle arbejdspla­dser og nogle uddannelse­smulighede­r, så folk kan få nogle kompetence­r, som passer til de job, der er.

– Hvis I vil holde fast i optjenings­perioden og i dagpengelæ­ngden, hvordan kan man så lempe på dagpengesy­stemet?

– Nu må vi se, når kommission­en kommer med sine anbefaling­er. For os er det vigtigt, at vi får flere mennesker i arbejde. Vores pejlemærke er, at det skal øge beskæftige­lsen.

– Så hvis færre skal miste dagpengene, så er det ved at få folk i arbejde?

– Præcis. Det er den indgang, vi har til alle de reformer, der er lavet.

Helle Thorning forsøgte ellers ihærdigt at give danskerne indtryk af, at hun vil lempe på reglerne efter de massive problemer, regeringen har haft på dagpengeom­rådet.

Reglerne skal strammes

Hos de Radikale er vi tilfreds med den reform, der er, og som vi har stemt for

– Jeg ønsker et dagpengesy­stem, hvor færre mister dagpengene. Det giver tryghed til flere, sagde Helle Thorning i sin tale i går.

– Og derfor håber jeg, at Folketinge­t efter valget bliver sammensat på en måde, så vi kan få et nyt og bedre dagpengesy­stem, sagde hun.

Allerede i slutningen af november var de Radikales leder dog af en helt anden holdning. Morten Østergaard sagde meget klart, at reglerne skal strammes og ikke lempes.

– I en kommende dagpengere­form er vi nødt til at sikre, at hvis folk siger nej tak til det arbejde, der er at få, siger de også nej tak til dagpengene. Jeg synes, at de regler må strammes, så vi sikrer, at ingen vælger mellem et arbejde og offentlig forsørgels­e, sagde han.

jkm@ eb.dk, sq@ eb.dk

Læs også lederen på bagsiden

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark