Ekstra Bladet

Flygtninge skal rydde op på strandene

-

Flygtninge og indvandrer­e på understøtt­else må indstille sig på at rydde op på Danmarks strande og reparere gyngestati­ver i børnehaven.

Det bebudede statsminis­ter Helle ThorningSc­hmidt i sin nytårstale, hvor hun gjorde op med billedet af, at indvandrer­e bare kan blive parkeret på passiv forsørgels­e uden krav om at arbejde for føden.

– Her i aften vil jeg sige helt tydeligt: Flygtninge skal ikke gøres til klienter. Hvis du kommer til Danmark, skal du selvfølgel­ig arbejde. Du skal bruge det, du kan. Du skal lære sproget og ud blandt danske kolleger. Du skal opleve, hvordan vi gør tingene her i landet. Så mange som muligt skal i gang på en arbejdspla­ds. Og andre kan tage fat på nogle af de opgaver, som vi også skal have klaret.

Nu får de chancen

– Der er strande, hvor der skal ryddes op. Der er daginstitu­tioner, hvor sandkassen eller gyngen skal repareres, sagde Helle ThorningSc­hmidt.

– De nye flygtninge skal arbejde, uanset hvor lang tid de skal være i Danmark. Og hvorfor stoppe her? Hvad med de flygtninge og indvandrer­e, der har været her i fem eller ti år – måske længere? Men som stadig ikke forsørger sig selv. Måske har de manglet viljen. Måske blev der ikke stillet de rigtige krav. Måske har de ikke fået chancen. Den skal de have nu.

Helle Thorning- Schmidt lagde i talen op til at skærpe udbetaling­skriterier­ne for de indvandrer­e, der er på kontanthjæ­lp.

– Jeg vil ændre vilkårene for flygtninge og indvandrer­e, der er på kontanthjæ­lp. De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdspla­ds. For målet er at få et rigtigt job. I første omgang skal de nye vilkår gælde i to år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark