Helles nytårstale flytter ingen stemmer
Helle Thorning. For eller imod Lars Løkke. Det var også en del af meldingen fra talen i aftes. ER DET IKKE EN FARLIG STRATEGI?
Både ja og nej. Helles popularitet er vokset i forhold til Lars Løkkes.
Hun har stadig store problemer med sine egne vælgere, men kan hun overbevise dem om, at regeringen under hendes ledelse har sikret, at Danmark ligger lunt i svinget, er første stik halet hjem.
Kan hun dernæst overbevise de halvblå vælgere om, at hun er en engageret og sympatisk regeringschef, der er optaget af de samme problemer som alle andre mennesker, kan det også give gevinst.
Det var det, hun forsøgte med sin tale i aftes.
Helle taler med lille Holger, Laura og alle de andre, der giver hende gode råd eller hiver hende i næsen.
Det var jo ingen tilfældighed, at regeringschefen brugte sig selv så meget i nytårstalen – bl. a. med ordene om, at ’de valg, jeg har truffet, står jeg ved. Ansvaret er mit. Jeg arbejder videre’.
Kort sagt: Hun er klar til at tage kuglerne selv. LYKKEDES DET SÅ? HVORDAN VAR TALEN?
Det var bestemt ikke hendes bedste. For nok brugte hun sig selv mere, end statsministre plejer i disse taler, men for meget havde vi hørt før. For mange steder synes jeg, at retorikken lød noget hul. Og for megen genbrug.
Vi ved jo alle sammen godt, at Helle blev født på den københavnske vestegn, men hvorfor skal vi mindes om det i alle taler – selv til dronningens fødselsdag. Jeg gider ikke høre mere om den vestegn.
På flere punkter var temaerne i orden, men der var ingen konklusioner. Hun erkendte, at ikke alle vælgere er vildt begejstrede for hende eller regeringens politik – store ord fra en statsminister – men hun faldt ikke på knæ for nogen. Det var en solid arbejdsplan frem til sommeren uden de store, visioner og med få nyheder.
Om valget så kommer i maj eller først i august, har Helle ikke besluttet, og talen gav ingen vink på det punkt. HVAD VAR MEST MARKANT?
Hendes spark i bagen til unge indvandrere, der kun magter at hæve deres kontanthjælp og derudover intet præsterer. Det er en markant melding, som kræver handling. Men nødvendig, fordi regeringens hidtidige indsats på integrationsområdet har været aldeles utilstrækkelig.
Helle vil under en valgkamp være enormt sårbar på hele udlændinge- og integrationsområdet, hvis ikke hun får banket sin integrations- og andre ministre i gang. OG VÆKSTPLAN FOR FLERE JOB?
Her var ikke meget at hente – ud over at ’ regeringen vil lægge nye forslag frem, der skal skabe mere vækst’. Mere kortfattet og upræcist kan det næppe siges. Erhvervslivet skal ikke forvente de store gavepakker. HVAD MED DAGPENGENE?
Intet nyt. Man kan diskutere, om det var særligt klogt overhovedet at nævne dem. Især når Helle intet havde et byde på ud over at vente til efter et kommende valg. Og så kan alt jo ske.
Helle håbede på, at Folketinget efter valget bliver sammensat på en måde, så ’vi kan få et nyt og bedre dagpengesystem’. Men hvad snakker hun om? Regner hun med et flertal uden om de Radikale?
Helle bevæger sig ind i nøjagtig samme løftebruds- fælde som i 2011. Hun forsøger at love vælgerne et nyt og mere gavmildt dagpengesystem, men har ikke noget, der ligner et flertal for det tilbud.
Jeg synes, det er meget mærkeligt, at hun ikke er blevet klogere på det punkt.
Der var for meget kendt stof og for lidt til at få vælgerne op på mærkerne
OG HVAD MED VENSTRE?
De blev ikke nævnt ved navn. Men en stor del af talen handlede jo om at lægge indirekte kant til de blå ved at minde om, hvad en S- regering kan klare på velfærdsområdet – bl. a. når det handler om sundhed og ældre – men som ikke kan finansieres ved nulvækst i det offentlige.
Det er Helles og regeringens vigtigste våben mod Venstre; men jeg er bange for, at det kun er meget få vælgere, der har fattet pointen. I hvert fald mangler Helle fortsat en hulens masse mandater, hvis hun skal vinde næste valg. VIL NYTÅRSTALEN FLYTTE STEMMER?
Ikke mange – om nogen overhovedet. Der var for meget kendt stof og for lidt til at få vælgerne op på mærkerne.
Men nu er valgkampen skudt i gang uden valgdato. Helle har sat regeringens og sine egne mærkesager i søen.
Og valgkampen er altså kun lige ved at gå i gang.