Ekstra Bladet

Danmarks oftest sejrende travhest

Sidste års sejrssluge­r Photo Gardenia indleder sæsonen lørdag aften i Aarhus

- ANDERS STOFFER TIPS: MOGENS JENSEN FOTO: LASSE JESPERSEN

10 sejre. Sådan var resultatet for travhesten Photo Gardenia ( 9 i V65- 6), der blev Danmarks oftest sejrende travhest sidste år.

Lørdag aften, når startskudd­et går til en ny sæson med Ekstra Bladet Travligaen, indleder Michael Thorups hest jagten på en ny successæso­n.

Det sker i Liga 2- løbet i Aarhus.

– Photo Gardenia har fået et startspor i anden række, og derfor er hesten afhængig af, hvad de foranligge­nde heste gør.

– Men jeg tror da, at den er med helt fremme. Den har tidligere vundet fra bagspor i Aarhus, siger Michael Thorup til Ekstra Bladet.

Det er normalt Henrik Lønborg, der kører Photo Gardenia, men Aarhus- træ- nerne holder ferie.

– Kent Friborg har også kørt hesten til sejr. Han kender hesten. Det er en fordel med Photo Gardenia, for det er en hest, der gerne vil være med til at bestemme undervejs i løbet. Den kan godt blive tvær, hvis det ikke går, som den vil, siger Michael Thorup.

Hesteejere­n tror på en ny god sæson.

– Mit mål for 2014 var, at mine tre heste skulle vinde 10 løb og tjene omkring 100.000 kroner.

– Pludselig havde vi kun to løbsheste, men de nåede 14 sejre og 250.000 kroner, siger hesteejere­n.

– Jeg synes ikke, at det er urealistis­k, hvis vi igen når 10 sejre, men det afhænger af, om vi løser de problemer, som vi har med Shaggy, der er vores anden løbshest, siger travamatør­en.

trav@ eb.dk

 ??  ?? Photo Gardenia sammen med Michael Thorups kæreste Camilla Merrild.
Photo Gardenia sammen med Michael Thorups kæreste Camilla Merrild.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark