Ulighed er noget vrøvl

Det fremgår nemlig af den såkaldte Ginikoefficient ( GK). Det er en opfindelse, som den italienske statistiker Corrado Gini desværre gjorde i 1912.

Den går ud på at måle, hvem der tjener hvad. GK ville være nul, hvis alle danskere tjente det samme. Men det gør de ikke. GK er derimod steget fra 27,4 i 2012 til 27,9 i 2013.

øgede ulighed DEN MINIMALT får det lille snakketøj Johanne Schmidt- Nielsen ( EL) og den alvorlige unge mand Jonas Dahl ( SF) til at jamre over, at regeringen dermed svigter sit program fra 2011 om at øge ligheden.

Det hedder i regeringsgrundlaget: ’ Alt for mange danske familier lever i fattigdom, og uligheden er vokset. Det skal ændres. Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden.’

Embedsmændenes yndlingsorgan, Politiken, presser ligefrem den ret nye socialdemokrat Pernille Rosenkrantz- Theil til at erklære, at hun er sig ’ pinligt bevidst’, at uligheden stiger.

nu ikke være DET SKAL HUN bedrøvet over. For mekanik- ken i måleriet er så skruptosset, at alt hvad der presser folk til at tage en uddannelse eller et job, slår ud som større ulighed. Reformerne af kontanthjælp og SU var fornuftige nok og har øget antallet af danskere under uddannelse eller i arbejde.

Hvis regeringen i stedet havde givet disse mennesker højere sociale ydelser, ville Danmarks Statistik have sunget det glade budskab om, at Danmark var blevet et mere lige samfund.

I så fald ville et stigende antal mennesker hygge sig på højere socialhjælp – og Ginikoefficienten ville falde.

politikere overser, DE RØDE at et faldende antal danskere på den måde ville komme til at forsørge et stigende antal mennesker på overførselsindkomst.

Uligheden ville ganske rigtigt mindskes. Men det samme ville den sunde fornuft. Giver det mening at tale om lighed i et samfund, hvor et lille, arbejdende flertal forsørger et stort, passivt mindretal?

kan alle UANSET DEN DEBAT glæde sig over, at den faktiske børnefattigdom er dalet betydeligt. Unicef placerer Danmark på en flot femteplads blandt 27 europæiske lande i disciplinen færrest fattige børn.

I en anden måling er kriteriet, hvor mange børn der lever i hjem med under 50 pct. af medianindkomsten. Her er Danmark nummer syv. ( Medianlønnen er den midterste indkomst, hvis alle danske familier blev stillet op på række.)

glimrende DER ER ALTSÅ dækning for min overskrift: Ulighed noget vrøvl, når

er den gøres op efter den døde italieners metode.

Mit bedste råd er, at Danmarks Statistik skrotter Ginikoefficienten. Den forvirrer meget og gavner intet. Der er masser af andre forhold, som det statslige tælleapparat kan kaste sig over. For jeg er lysende klar over, at det er en umulig tanke simpelt hen at nedlægge de stillinger, der har beskæftiget sig med Gini.

Det eneste, Danmarks Statistik nægter at tælle, er nemlig antallet af nedlagte stillinger hos sig selv. Det er ellers hurtigt gjort. Tallet er 0.

bf@ eb.dk