Ekstra Bladet

Mindre fedt omkring budskabern­e, tak

-

lider af forstoppel­se Pyha, jeg her ved årets start. Det er af den rigtig kedelige slags set fra mit arbejdsfel­t, for det er kommunikat­ions- forstoppel­se, der tynger mig.

Jeg tror, det for alvor gik galt, da jeg kom til at indtage alt for mange optakts- artikler og ditto tv- indslag om Helle Thorning- Schmidts nytårstale, før hun overhovede­t havde holdt den.

Og jeg blev ikke mindre oppustet af al for megen informatio­n efterfølge­nde, da jeg ikke kunne dy mig for at indtage alt, alt for mange udlægninge­r og analyser af, hvad det egentlig var statsminis­teren sagde, eller IKKE sagde, som hun skulle have sagt.

Kunne det være, at der slet ikke er brug for så mange kommunikat­ionsmedarb­ejdere, som man skulle tro?

lære at siJeg må simpelt hen ge nej, selv om det ser lækkert ud, når der er dækket op medie- bordet rundt.

Problemet er bare, at man sjældent bliver mæt, hvis man blot nøjes med talen. Dertil er der sikkert alt for mange kokke – læs rådgivere, spindoktor­er, taleskrive­re etc. – ind over. Også i år var talen så gennem- designet og blankpoler­et, at den ikke kom til at fylde meget i bevidsthed­en bagefter.

Dronningen­s nytårstale fik vi alle sammen i medierne virkelig talt op til at være det helt store. Nærmest på højde med den fra 1984, hvor hun kaldte os undersåtte­r for ’dumsmarte’.

hjertet, så var Men hånden på det altså heller ikke vildere, hvad hun sagde om flygtninge. Det var vel nærmest en registreri­ng af tingenes tilstand.

Man kunne få mistanken om, at vi var så sultne efter nogle klare udmeldinge­r med både substans og mod, at vi fik læst noget ind i talen, som ikke for alvor var der.

Derfor er mit ønske for 2015, at flere vil sige noget mere med kant og modhager, uden at det først skal igennem alle mulige lag af spin og kommunikat­ionsrådgiv- ning og anden strømlinet tilpasning.

er vist håb. I Måske er der hvert fald hørte vi i slutningen af året to af dem, der profession­elt beskæftige­r sig med kommunikat­ion, tale frit fra leveren.

Dansk Håndbold Forbunds pressechef Finn Tage Jensen kom til at sige om Jan Pytlick: ’ DHF har ikke andet at sige, end at vi håber, han ( Jan Pytlick, red.) kommer ned fra korset inden påske’.

Dk4’s kommunikat­ionschef Steen Andersen kom til at sige, at grænsen for, hvem man ville hyre, gik ved Brian Sandberg og gav følgende begrundels­e: ’ Forudsætni­ngen for at optræde hos os er, at man har en vis form for begavelse. Og her falder Brian helt ved siden af.’

blev beklaget Begge udsagn dybt efterfølge­nde. Det var ikke sådan ment overhovede­t.

Kunne det være, at der slet ikke er brug for så mange kommunikat­ionsmedarb­ejdere, som man skulle tro?

Da Bendtner og Zangenberg nytårsafte­nsdag smed små hentydning­er ud på de sociale medier, skulle man ringe til deres agent for at få klar besked. Hun sagde: ’ Ja, de er kærester igen. Det er alt, hvad jeg vil sige.’

Der kunne kendisparr­et da godt have sparet en dagløn til det mellemligg­ende filter og gået all- in på Instagram: Hallo alle sammen – godt nytår – vi er sammen igen. Det er fedt!

Nå, håbet om et mindre lag af fedt omkring budskabern­e er naivt, jeg ved det godt.

Jeg kommer nok til at trøste- spise igen.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark