TOTAL NEDTUR Sandberg ramt af kræft
Først blev han kylet ud i bad standing i Bandidos og måtte aflevere vesten med den lille mexicaner på ryggen efter en tilsyneladende upassende chat med en rockers ekskone. Nu er forårets nedtur total for Gucci- rockeren, der har fået konstateret kræft og skal på operationsbordet i næste uge.
Det fortæller Brian Sandberg på sin Facebook- profil. Ekstra Bladet har i den forbindelse været i kontakt med den 49- årige eks- rocker, der bekræfter meldingen.
En helgen
Han blev tvunget til lægen af en god veninde, fortæller han på Facebook.
– Jeg har desværre fået konstateret kræft, og skal gennemgå en operation i næ- ste uge. Dette bliver min livs hårdeste kamp, og jeg har gennem de sidste dage været tæt op ad min stærke familie og mine meget tætte venner. En meget speciel kvinde har været en sand helgen og sendt mig til lægen i god tid, skriver han.
En meget speciel kvinde har været en sand helgen
Han ønsker ikke at uddybe, hvilken type kræft han har fået konstateret, eller om han er mærket af sygdommen.
Sandberg har ad flere omgange og med skiftende held været medlem af Hells Angels og Bandidos og er blevet smidt ud af begge klubber. gang, medierne stiftede bekendtskab med Sandberg, der er opvokset i Slagelse, var, da han agerede sikkerhedsvagt for den nu bedrageridømte Stein Bagger.
Siden er han blandt andet blevet skudt på juicebaren Joe and the Juice og har netop været hovedperson i TV3dokumentaren ’ Frontalt – Brian Sandberg’
fish@ eb.dk