Vi er helt Vi er helt blanke på hvad blanke på hvad vi skal stemme vi skal stemme

De er velfungerende. Arbejder hårdt. Træffer dagligt mange beslutninger. Passer to børn, hus, bil og hund.

Men Sanne Karlsen og Martin Hildebrandt fra Esbjerg er helt blanke, når de bliver spurgt, hvem de vil stemme på ved det kommende folketingsvalg.

– Vi har endnu ikke besluttet os, og vi kan bestemt stadig flyttes med gode argumenter. Lige nu vil vi dog stemme blankt, siger 31- årige Martin og 30- årige Sanne.

Projektmanageren og markedsføringsøkonomen udgør sammen med børnene Emma på fire og Magnus på et år Ekstra Bladets vælgerfamilie i vest.

I de kommende uger vil vi spørge familien, hvordan den ser på politikerne, og hvem de vil stemme på.

Ingen begejstring

Lige nu er der dog ikke megen begejstring at spore hos de to vestjyder.

– Jeg går ikke særlig meget op i politik. Hvis det kommer til et valg mellem Løkke og Thorning, så vil jeg nok helst have hende. Hun er o. k., men jeg er ikke vildt begejstret, siger Martin.

Sanne: Der er for megen mudderkastning i dansk politik. Politikerne har travlt med at kritisere hinanden i stedet for at fremhæve, hvad de selv vil gøre. De peger fingre hele tiden: ’ Du har ikke’ og ’den tidligere regering gjorde ...’ Det er ikke til at holde ud.

Martin: Mange af politikerne lever efter vores mening i en boks. De forstår overhovedet ikke, hvad det vil sige at være en ganske almindelig familie, hvor børnene skal passes og økonomien hænge sammen. Vi har travlt herude i det rigtige liv. Jeg tror, jeg ville interessere mig mere for politik, hvis politikerne forstod os og vores liv noget bedre.

Både Sanne og Martin har svært ved at se den helt store forskel på den ene og den anden politikers synspunkter.

– De bruger tre år på at rydde op efter den forrige regering og et år på at gøre klar til næste valgkamp, kommer det syrligt fra Martin.

Det er nok ligegyldigt

Begge stiller hele tiden spørgsmålet: Bliver det så bedre næste gang?

– Om det bliver Socialdemokraterne eller Venstre, der vinder valget, er vel ligegyldigt for os. Det bliver nok bare det samme.

De to mødte hinanden som teenagere. Nu har de fået børn sammen, og for to år siden købte de hus i Esbjerg. Det er de i færd med at sætte i stand fra bunden.

Magnus på et år er født med en alvorlig sygdom, som betyder, at han skal spise en speciel kost hver dag. Ellers risikerer han at blive hjerneskadet for livstid. Det er en sygdom, som tager meget tid for forældrene. Hver dag skal der laves forskellige måltider til hjem og børneinstitution.

– Børn og deres velfærd ligger os naturligvis meget på sinde, når vi er i denne situation. Det er vigtigt, at vi sørger for børnene og de ældre. Også de syge skal have al den hjælp, som er nødvendig. Jeg ved endnu ikke, om jeg går ind for nulvækst eller en lille vækst i den offentlige sektor.

Umiddelbart sparer politikerne på det samme hele tiden – nemlig børnene og de ældre. Måske man kunne effektivisere den offentlige sektor noget mere. Vi arbejder begge i private firmaer, og her kunne det offentlige lære meget.

De sygehuse, som vi bruger på grund af Magnus’ sygdom, bruger for eksempel forskellige it- systemer, som ikke kan snakke sammen. Det virker jo helt grotesk, siger Sanne.

Mit hjerte bløder for flygtningene. Der er jo ikke nogen mennesker, der flygter for sjov. Vi skal simpelt hen have råd til at hjælpe dem

Oplevet bureaukrati

Sanne Karlsen og Martin Hildebrandt har også oplevet en masse bureaukrati i forbin- delse med ansøgninger om hjælp til Magnus.

– Der findes 400 personer med den samme sygdom. Men rundt om i kommunerne bruger man vidt forskellige metoder i vurderingerne af hjælpen. Hvorfor standardiserer man det ikke? Man ville da aldrig i et privat firma have en masse afdelinger, som sidder og laver det samme fra bunden, lyder det fra Martin.

Nogle steder skal der spares – men det skal ikke være på flygtninge- området, siger Sanne og Martin.

– Mit hjerte bløder for flygtningene. Der er jo ikke nogen mennesker, der flygter for sjov. Vi skal simpelt hen have råd til at hjælpe dem, fastslår Sanne .

Parret vil heller ikke være med til at skære ned på overførselsindkomsterne i nævneværdig stil.

– Folk skal have deres velfortjente pension, som de har sparet op til. De arbejdsløse har ikke selv valgt at være arbejdsløse. Vi kender flere, som kæmper for at få et job.

Sanne og Martin erkender blankt, at forholdsvis mange indvandrere ikke har fået et arbejde trods mange år i landet.

– Der må være nogle eksperter, som kan vurdere, om de gider at arbejde. Hvis ikke, så må de ud af klappen. De gælder ikke kun indvandrerne – men alle andre. Vi skal alle bidrage til systemet, siger parret.

jes@ eb.dk