Ekstra Bladet

Ville køre 19- årig ihjel under sex- date

- JAN SØGAARD CARSTEN NORTON FOTO: MARTIN LEHMANN7PO­LFOTO

Han siger, det var en ulykke. Men statsadvok­aten mener, det var drabsforsø­g, da en 32årig mand kørte hen over en 19- årig kvinde med sin bil på Hedegaards­vej i København en tidlig morgen i juni sidste år.

Kvinden blev slæbt otte- ti meter efter bilen og hårdt kvæstet, hvorefter gerningsma­nden flygtede med en passager i bilen og lod offeret ligge livløst på vejen.

Når retssagen mod den 32årige i dag begynder ved Københavns Byret, kræver anklageren den tiltalte idømt forvaring, da Retslægerå­det mener, at der er en høj risiko for, at han begår personfarl­ig kriminalit­et igen. Manden nægter sig skyldig.

Forvaring er sammen med livsvarigt fængsel den strengeste straf i Danmark. Det er femte gang i år, at en kriminel kræves idømt forvaring. Så sent som i torsdags blev voldtægtsf­orbryderen Henrik Andersen, 34, sendt i fængsel på ubestemt tid for drabsforsø­g, vold og voldtægtsf­orsøg.

Normalt falder der kun en eller to forvarings­domme om året i Danmark.

Erotisk datingside

Drabsforsø­get på den 19- årige skete 4. juni sidste år klokken 6.10, da hun mødtes med den tiltalte, efter de havde fået kontakt med hinanden på en erotisk datingside.

Med i bilen var en 29- årig kammerat til den 32- årige. Ifølge tiltalen sad den 19- årige på knæ ved bilens åbne fordør i førersiden, da den 32- årige satte bilen i bakgear, så kvinden blev ramt af bildøren og væltet omkuld på jorden. Så kørte den 32årige med vilje hen over kvinden, der blev slæbt med af bilen.

En måned efter påkørslen blev den 32- årige anholdt i

Kvinden blev slæbt otte- ti meter efter bilen og hårdt kvæstet

lufthavnen, da han kom retur fra Pakistan. I grundlovsf­orhøret forklarede han, at han og kammeraten havde samlet kvinden op i en stjålen bil på en p- plads ved hendes hjem.

Hun og den 29- årige havde siddet på bagsædet og drukket og sniffet kokain, og om morgenen ville han gerne af med kvinden, så han kunne komme hjem til Albertslun­d.

Den 32- årige hævdede, at han forsøgte at få kvinden ud af bilen, men at hun stak ham en lige højre og sparkede ham. Der opstod tumult, og hun hang fast i døren, da han gassede op for at køre væk. Hun blev ramt, og da han forsøgte at undvige, kom hun ind under bilen.

Kvinden og den 29- årige kammerat har en anden forklaring, der angivelig vil komme frem under retssagen.

js@ eb.dk; cno@ eb.dk

 ??  ?? Det var en Ford Mondeo som denne fra 2008, den 32- årige mand fra Albertslun­d angivelig benyttede under drabsforsø­get mod en 19- årig.
Det var en Ford Mondeo som denne fra 2008, den 32- årige mand fra Albertslun­d angivelig benyttede under drabsforsø­get mod en 19- årig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark