Ekstra Bladet

Glem alt om europæisk succes

-

Allerede inden DM- finalerne lå det fast, at KIF Kolding København og Skjern næste år skal repræsente­re Danmark i Champions League.

En turnering, danske hold med deres relativt høje niveau burde have en fair chance for at kunne skabe et hæderligt resultat i.

Historien er dog ikke helt på den rød- hvide side.

I tiden fra Champions Leagues indføring i 1993 er det to gange lykkedes danske hold at spille sig tæt på finalen. Det skete i 2002 med Kolding og i 2012 med AG København – sidstnævnt­e er eneste danske hold, der har været repræsente­ret i det prestigefy­ldte Final 4.

Lange udsigter

De bedrifter er der dog lange udsigter til at skulle gentage.

Det mener i hvert fald Klavs Bruun Jørgensen, der som træner for Team Tvis Holstebro har mærket niveaufors­kellene i europæisk håndbold på første parket.

Og han ved, hvad der skal til, før danske hold igen kan komme til at præge Champions League. – Penge. Det er så simpelt. – Som det ser ud nu, vil danske hold altid ende med at spille med omkring 1/ 8- finalerne. Selvfølgel­ig kan man være heldig og dygtig, for selv de største kan ligge ned. Men man skal slå en del for at komme til kvartfinal­en.

– Og det vil bare være svært for de danske hold, så længe økonomien er væsentlig mindre end i Bundesliga­en og så de store østeuropæi­ske hold, der også er med til Final 4 i år. Det kan vi slet ikke sammenlign­e os med, siger den kommende kvindeland­stræner.

Voldsomme økonomier

Det betyder samtidig, at et dansk hold i Final 4 er ren utopi.

– Vi kan én ud af 100 gange komme til Final 4. Det bliver ikke meget mere – det skal vi ikke sætte næsen op efter. Forskellen er bare for stor.

– Det svarer nærmest til at tage et Superliga- hold og sige, at de skal i Champions League- finalen i fodbold. Det er næsten de vilkår efterhånde­n. Det er så voldsomme økonomier, og det kan vi slet ikke hamle op med.

– Ser man på de hold, der er i Final 4 i år, og sætter dem ind i den danske liga, så vil de vinde den suverænt, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Selv om han nu skifter til kvindehånd­bold, vil han stadig følge herrerne – også selv om det ikke bliver til Final 4 i den kommende sæson.

– Jeg tvivler, men jeg krydser fingre.

jwj & ksb

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark