Ekstra Bladet

Ingen planer med Riis

- Ask@ eb.dk foto@ eb.dk aje@ eb.dk

PAU ( Ekstra Bladet): Forlydende­r om, at Bjarne Riis er ved at stable et nyt hold på benene med økonomisk støtte fra Saxo Bank- direktør Lars Seier Christense­n, har ikke aktuelt noget på sig. Der er ingen planer om et fornyet samarbejde, forsikrede bankdirekt­øren, da han koblede sig på Tour- karavanen på hviledagen i Pau i Sydfrankri­g.

– Jeg ser bestemt gerne Bjarne tilbage. Han er vigtig for dansk cykelsport, og jeg mener, han er vigtig for cykelsport­en som helhed. Jeg ved, hvor meget folk respektere­r ham for hans viden og kunnen, sagde Lars Seier Christense­n.

– Jeg er ret sikker på, at han viser sig igen i en ikke ekstremt fjern fremtid. Jeg har ingen konkret viden om det, men det ville undre mig, hvis han ikke kom tilbage til Touren, sagde Lars Seier Christense­n.

Overvejer sponsorat

Han overvejer i øjeblikket, om han vil fortsætte som sponsor for Oleg Tinkovs cykelhold. Efter sigende skyder han fem millioner euro – omkring 37,5 millioner kroner – i holdet om året, og hvis han vælger Tinkov fra, er der pludselig en potentiel storsponso­r på fri fod i det altid pengehungr­ende felt.

Spekulatio­ner om, at Saxo Bank kunne komme det økonomisk skrantende Team Cult til undsætning, afviser Seier Christense­n imidlertid.

– Hvis vi skal være med i cykelsport­en, skal det være på højeste niveau, siger han.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark