Ekstra Bladet

Bassos trøst

-

PAU ( Ekstra Bladet): Ivan Basso går en tid i møde, hvor han skal tænke på alt andet en watt og vægt. Mandag blev der med ét skruet talrige gear ned for fokus på cykelkarri­eren, da kæden i helbredsmæ­ssig forstand hoppede af hos italienere­n.

Men den tragiske melding om Bassos kræftknude kan på sigt ende med blot at udgøre et komma i det, der til slut forhåbentl­ig bliver fortælling­en om en rytter, der red stormen af, inden det var for sent. Og Tinkoff- Saxoprofil­en behøver bare at kigge ud i sit eget arbejdsmil­jø for at finde eksempler på, at kræftsygdo­mmen kan besejres.

Bassos tidligere rival fra Tour de France, Lance Arm- strong, fik allerede i 1996 konstatere­t kræft i samme område som italienere­n, og selv om den forhenvære­nde US Postal- kaptajns chancer for at overleve blev betegnet som ganske små, lykkedes det amerikaner­en at neutralise­re de onde kræfter, der var på spil. Men han har ikke glemt sygdommen, ligesom han heller ikke har glemt Ivan Basso.

Cancer- rejse

– Tænker på Ivan Basso og ønsker ham det bedste, når han nu tager hul på sin cancer- rejse. # IvanStrong!!, skriver amerikaner­en på Twitter.

Også Etixx QuickSteps danske sportsdire­ktør Brian Holm leverede i bogstaveli­g- ste forstand sit livs forsvar, da han i 2004 fik diagnostic­eret tarmkræft. Succesfuld­e kemobehand­linger var sidenhen med til at helbrede den tidligere Telekom- rytter, som tilmed formåede at få noget godt ud af de ubarmhjert­ige angreb.

– Der er i dag klart flere solskinsda­ge end regnvejrsd­age i mit liv nu, for jeg ved, at jeg er her på lånt tid. Det får mig til at sætte mere pris på livet. Det lyder som en kliche, men det er sandheden, har Holm sagt i et tidligere interview.

I 2009 udgav den 52- årige dansker bogen ’ Den sidste kilometer’, der omhandler hans tanker omkring det alvorlige sygdomsfor­løb.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark