– Og det taler du perfekt?

– Okay. Det kan godt blive bedre, haha.

– Jeg skulle vænne mig til det i starten. Det tror jeg, alle skal. Men derudover har jeg haft det superfint med det, fordi opmærksomheden jo kommer, fordi jeg gør det godt på fodboldbanen. Jeg er interessant for nogle unge drenge, og det har både været stort og underligt, at der kommer knejte hen og siger, jeg er deres idol. Det er lidt mærkeligt i og med, jeg kun er 20 og selv lige har kick- startet mit. Men jeg har det fint med det.

– Hvor meget betyder din familie for dig? – Alt. Jeg elsker dem. – Hvad er din rolle som en af de yngste?

– Vi er ni børn, jeg er den tredjeyngste og den yngste dreng.

– Du hang altså på opvasken?

– Mjaeh ... Jeg gemte mig måske lidt ... Jeg er den yng- ste dreng, så det var ikke mig, der blev jagtet. Der var så mange andre, haha.

– Så du har tværet en del af på nogle af storebrødrene?

– Ja, når muligheden var der. Det skal man jo, haha. Nu bor jeg i min egen lejlighed i Herning, men i dag skal jeg hjem til mor og far. – Sofaen er din? – Sofaen er min! Jeg skal jo sørge for at slappe af, og nu er jeg en af dem, der bruger meget tid på fodbold, så jeg bruger også meget tid på at slappe af. Spise ordentligt, komme i ordentlig tid i seng, tage hjem til familien og hygge. Eller er sammen med vennerne. Det kan jeg godt li’.

– Og du skal vel ikke ud at selvtræne nu?

– Desværre. Den går nok ikke, når der er kamp i morgen ...