Ekstra Bladet

Venstres Carl Holst scorer dobbelt løn

FORSVARSMI­NISTER OG EFTERLØNNE­R

- HANS CHRISTIAN BLEM blem@ eb.dk

Regler er regler – og regler skal holdes.

Det mener de danske politikere, når det drejer sig om deres egne økonomiske forhold.

Seneste eksempel er den nye forsvarsmi­nister Carl Holst ( V), der indtil valget 18. juni var regionsfor­mand i Region Syddanmark.

Selv om han selv sagde op som regionsfor­mand for at tage et andet lønnet offentligt job som forsvarsmi­nister, så får han en ’ efterløn’ på seks måneders løn – svarende til 833.040 kroner.

To millioner i alt

Det sker, samtidig med at han hver måned kan hæve knap 100.000 kroner som forsvarsmi­nister.

Carl Holsts efterfølge­r som regionsfor­mand i Region Syddanmark, Stephanie Lose ( V), siger til TV2:

– I forhold til Carl Holsts efter- vederlag, så er reglerne jo fulgt til punkt og prikke. Det er ikke noget Carl Holst, jeg eller Region Syddanmark har besluttet – det er de centralt fastsatte regler.

Holdt orlov i 2008

Carl Holst fik ellers stor ros fra mange sider, da han i december 2007 meddelte, at han ville tage tre måneders forældreor­lov på samme vilkår som en almindelig lønmodtage­r – altså på nedsat dagpenge.

Han bad juristerne i Region Syddanmark og Statsamtet om at undersøge, hvordan det praktisk kunne lade sig gøre, men juristerne vendte tommelfing­eren nedad.

Som kommunal- og regionspol­itiker kan man tage orlov med fuld løn i tre måneder, så derfor fik Carl Holst at vide, at han skulle holde sig til reglerne.

Velgørende formål

Det fik Carl Holst til at ændre sine planer, så han kun holdt to måneders forældre- orlov fra starten af 2008 med kone og børn på Tenerife.

Dengang sagde Carl Holst, at han ville give den del af sit vederlag som regionsfor- Specielt i det sydjyske venter mange på, om Carl Holst vil give sin ’efterløn’ som regionsfor­mand til et velgørende formål.

I forhold til Carl Holsts efter-vederlag så er reglerne jo fulgt til punkt og prikke

Da Viborgs daværende borgmester Søren Pape Poulsen i august sidste år blev formand for Det Konservati­ve Folkeparti, brugte han og hans partifælle­r også reglerne som undskyldni­ng for, at han skulle have seks måneders efterløn, selv om han frivilligt trak sig som borgmester.

Han gik af som borgmester 3. september sidste år.

Det var meget smart af ham, at det skete i starten af en måned, for folkevalgt­e politikere er forudlønne­de. Dermed fik han septemberl­ønnen med, så han først fra 1. oktober skulle trække på de seks måneders efterløn, der for hans vedkommend­e beløb sig til 415.000 kroner.

 ?? FOTO: ERNST VAN NORDE ??
FOTO: ERNST VAN NORDE

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark