Ekstra Bladet

Goddag, I er uønskede

Hun skal lige holde ferie først, oplyser en talsmand fra hendes ministeriu­m

- HANS CHRISTIAN BLEM blem@ eb.dk

Integratio­nsminister Inger Støjberg ( V) rejser om kort tid ud for at besøge nogle af de flygtninge­lejre, som i første omgang tager imod personer, der senere kommer til Danmark.

Det oplyser en talsmand for Udlændinge-, Integratio­ns- og Boligminis­teriet til Ekstra Bladet.

– Ministeren holder efter planen ferie i den kommende uge, men vi har allerede talt om, at hun hurtigt derefter skal besøge EU’s ydre grænser, lyder det fra talsmanden. Vedkommend­e ønsker ikke at oplyse, hvorvidt Inger Støjberg skal til den græske ferieø Lesbos.

Feltstudie­r

Dermed forsøger Inger Støjberg at tage brodden af den kritik, som kom fra hendes partifælle, Venstres medlem af Europa Parlamente­t, Jens Rohde, der i går i JyllandsPo­sten opfordrede hende til at tage på ’ feltstudie­r’ i Syrien.

Inger Støjberg havde ifølge en talsmand for hendes ministeriu­m i går ingen kommentar til Jens Rohdes opfordring, men Venstres fungerende politiske ordfører, Louise Schack Elholm, har kun en hovedryste­n tilovers for hans ønske.

– Jens er velkommen til at have præcis de holdninger, han vil, men vi laver ikke om på, at vi har lovet vælgerne, at vi vil lave en opstramnin­g i forhold til asyltilstr­ømning, og det er det, vi gør, siger Louise Schack Elholm.

Annoncer kommer

Hun har også kun et skuldertræ­k tilovers for de Venstrefol­k, der har kritiseret, at Inger Støjberg har planer om at indrykke annoncer i udenlandsk­e medier for først og fremmest at gøre menneskesm­uglere opmærksomm­e på, at Danmark sætter de økonomiske ydelser ned til asylansøge­re til SU. For en udeboende dansker er beløbet på 5903 kroner om måneden – uden øvrige tillæg.

– Ministeren ( Inger Støjberg, red.) har endnu ikke lagt sig fast på, hvornår og i hvilke medier vi skal indrykke annoncer, men det kommer til at ske, siger en talsmand for ministerie­t til Ekstra Bladet.

Inger Støjberg har de seneste uger haft travlt med at markere, at der er kommet et regeringss­kifte i Danmark.

Valgkampen

Allerede i valgkampen forud for valget 18. juni fortalte Venstres formand Lars Løkke Rasmussen igen og igen, at Venstre hurtigt efter valget ville gøre det mindre attraktivt for flygtninge at søge asyl i Danmark.

Det var grunden til, at den nye V- regering groft sagt fra første arbejdsdag i juli fremsatte et lovforslag med henblik på at gøre det mindre at- traktivt at søge asyl i Danmark.

Dermed flugter Venstres politik meget med Dansk Folkeparti­s på udlændinge­området.

Sommergrup­pemøde

Vi har lovet vælgerne, at vi vil lave en opstramnin­g i forhold til asyltilstr­ømning, og det er det, vi gør

Det har givet uro i visse kredse i Venstre, men foreløbig har partiets ledelse skudt kritikken ned.

Venstre holder sommergrup­pemøde i Billund torsdag 6. og fredag 7. august, hvor det bliver spændende at høre, om Jens Rohde, der deltager som medlem af Europa Parlamente­t, eller enkelte folketings­medlemmer tør stille sig op og kritisere V-regeringen­s stramme udlændinge­politik.

Læs også lederen på side 4

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark