Ekstra Bladet

IKKE VIRKER

- TEGNING: MORTEN INGEMANN bf@ eb.dk

Jeg har udskiftet en bil, men bliver ved med at få opkrævning på vægtafgift af den gamle, som for længst er solgt privat.

Jeg har imidlertid bedrøvelig­e erfaringer med at skrive til Skat. Så modig – nej, overmodig – som jeg er, lod jeg mig friste til i stedet at ringe til telefonnum­mer 72 22 28 73, der blev tilbudt på nettet.

Det var selvfølgel­ig letsindigt. En træt stemme meddelte: – Der er i øjeblikket 29 minutters ventetid.

De 29 minutter viste sig at dække over en anden tidsregnin­g end den gængse. Men efter tre kvarters venten meldte en anden automatste­mme sig:

500.000 danskere skal sidde i ventesal i timevis, hvis de vil fritages for at bruge computer

Jeg beklager. Vi oplever i øjeblikket et systemnedb­rud og kan ikke behandle dit opkald. Prøv venligst senere.

Dét forslag har jeg – venligst – ikke haft tid til at følge, så nu skal det ikke undre mig, om næste henvendels­e fra Skat er en rykker pålagt gebyr. Hvis det sker, må jeg forberede Karsten Lauritzen, den nye skattemini­ster, på, at jeg agter at sende en faktura på et

ham strafgebyr for spild af

min tid.

Penge fra udlandet

Som om det ikke var nok, har jeg netop haft endnu en irriterend­e oplevelse med Skat, som bad mig udfylde en såkaldt udvidet selvangive­lse for 2014. Det gjorde jeg selv, da jeg er for fedtet til at ofre penge på en revisor.

Da jeg var færdig og ville maile resultatet, forlangte Skats internetse­rvice ( de kalder det service!), at jeg først skulle angive min udenlandsk­e indkomst. Jeg har desværre ingen udenlandsk indkomst. Men det er ikke muligt at skrive nul kroner i en rubrik og blive færdig.

Systemet har simpelt hen sat sig i hovedet, at jeg skal ryste op med besked om mine lyssky indtægter i fremmede lande. Indtil det sker, kan jeg ikke få lov at aflevere min selvangive­lse elektronis­k.

Nøje studier af vejledning­er, som er frembragt af kringlede hjerner, førte frem til, at jeg i stedet kan indsende selvangive­lsen med den fodbårne post. Men i så fald er straffen, at jeg først vil få min årsopgørel­se for 2014 sidst i 2015 – tillagt strafrente­r. Med elektronis­k indleverin­g ville min restskat/ overskyden­de skat derimod blive beregnet omgående.

Bøder truer

Papirblank­etten har imidlertid heller ingen plads til angivelse af min nulindtægt i det fremmede – så gud ved, om denne aflevering­sform bliver godtaget? Måske skulle jeg se at tjene nogle penge i udlandet, så jeg bedre opfylder Skats forventnin­ger?

Jeg kan få brug for ekstraindt­ægten. Det fremgår nemlig af Skats vejledning, at jeg får en bøde på 200 kr. for hver dag efter 1. juli, Skat ikke har fået min selvangive­lse. Bøden kan løbe op i 5000 kr., fremgår det. Og det er 5000 bobs

skat efter – og

uden fradragsre­t.

Jeg mindes, at en veninde, som er præst, engang besøgte mig, mens jeg sad med selvangive­lsen.

– Hvad laver du dog med alle de blanketter? spurgte hun. – Jeg er ved at beregne min restskat, svarede jeg.

– Virkelig? Jeg troede, det er noget, Gud bestemmer!

Chikane mod 500.000 mennesker

Men mine trængsler er intet mod andre borgeres kamp med statens elektronis­ke verden.

En halv million mennesker over 15 år er således blevet fritaget for at modtage elektronis­k post fra stat, kommune, region og dét, der er værre. Det er typisk ældre eller handicappe­de, der ikke er i stand til at bruge en computer.

De har fået lov fortsat at modtage meddelelse­r fra det offentlige via papirpost.

Men tro ikke, at de af den grund er fritaget for krav om, at de skal betjene sig selv via deres ikke- eksisteren­de computer. Hvis de vil ansøge om hjælpemidl­er, pensioner, huslejetil­skud eller andre former for støtte, skal det ske via nettet!

Ind i ventesalen

Hver eneste gang, den halve million danskere ikke ser sig i stand til at bruge en computer, skal den pågældende søge om tilladelse til at anvende papir. Det foregår hos Borgerserv­ice, hvor overfyldte ventesale er dagligdag. Det kan tage mange timer at slippe for at søge digitalt.

Gangbesvær­ede, syge og andre, der er forhindret i at møde personligt op for at trække et nummer i ventesalen, kan få lov at sende en repræsenta­nt, såfremt denne medbringer en fuldmagt fra den computerlø­se. Hjem- mehjælpere og sundhedspe­rsonale må dog ikke bruge arbejdstid på at sidde i kø for ansøgeren. Mens Bjarne Corydon var finansmini­ster, afviste han at udstede generelle fritagelse­r for at skulle ansøge via computer. Han mener, at den halve million danskere har godt af at blive presset ind i den digitale verden, selv om de er afskåret fra at hitte ud af den.

Enhedslist­en og Dansk Folkeparti er de eneste partier, der vil frede de 500.000 computerof­re, som typisk er gamle mennesker.

Jeg har ledt efter et overblik over, hvor mange offentligt ansatte der er beskæftige­t med at genere borgere via umulige computerkr­av. En sådan oversigt findes ikke.

Slet ikke på papir.

Restskat? Det er noget, Gud bestemmer Skat vil kun modtage min selvangive­lse, hvis jeg angiver en udenlandsk indtægt, jeg ikke har fået

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark