Ekstra Bladet

... OG HER TABTE DE ANDRE

-

Når man kører en 2. plads hjem i verdens største etapeløb, er det svært at pege fingre ad præstation­en. Men Nairo Quintana kunne med mere koncentrat­ion og bedre timing i sine angreb være endt på toppen af podiet. Den 25- årige colombiane­r forsøgte ganske vist med et attentat på førertrøje­n på Plateau de Beile, men her blev det kun til halvhjerte­de fremstød, som Froome i flere tilfælde kunne lade sine hjælperytt­ere annullere.

Det var, som om britens magtdemons­tration under Tourens første store bjergtest på La Pierre- Saint- Martin havde fået Quintana til at tvivle på muligheden for at benytte Pyrenæerne til at erobre noget af den tid tilbage, som colombiane­ren tabte i sidevinden på anden etape.

Angreb for sent

Og da styrkeforh­oldet i Alperne senere med al tydelighed var tippet over til Quintanas fordel, blev colombiane­rens angreb lanceret alt for sent.

For Froome viste svaghedste­gn, men Movistar fremstod som et hold, der spillede på to heste, da Alejandro Valverde også havde sin podieplads at kæmpe for. Den mission kostede i forhold til samarbejde­t mellem ham og Quintana, og først på etapen til Alpe d’Huez så man for alvor, at Valverde blev brugt som et våben til kaptajnens fordel.

Resultatet talte for sig selv. Froome blev mærket af en tidlig offensiv og var tæt på at gå helt ned, da Quintana distancere­de briten med 1.20 minutter og nær nuppede den gule trøje på løbets sidste store stigning. Havde det ikke været for tabet i sidevinden i Holland, var colombiane­ren endt som samlet vinder med et forspring på 16 sekunder.

Quintana kunne med mere koncentrat­ion og bedre timing i sine angreb være endt på toppen af podiet.

skifte på Astana, hvor Jakob Fuglsang blev forfremmet i kølvandet på kaptajnens deroute.

Plastret på såret

Nibali fremstod i meget stærkere forfatning, da ruten ramte Alperne, men på det tidspunkt havde han for længst udspillet sin rolle i forhold til kampen om den samlede sejr. Derfor udgjorde den flotte etapesejr på La Toussuire kun et plaster på det sår, der blev pådraget i sidevinden og på stigninger­ne i Pyrenæerne.

Astana- rytteren genvandt ære og respekt i løbets sidste uge, hvor han accelerere­de op gennem klassement­et, men genoprejsn­ingen var ikke nok til en plads på podiet, da det italienske comeback kun rakte til en placering som nummer fire.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark