Ekstra Bladet

KONER: Skød jøder fra balkonen iklædt badedragt

-

Det var et samtale- emne blandt SS- familierne, at det var hårdt arbejde at skyde jøder dagen lang, og derfor sørgede konerne for rigeligt med proviant i madpakkern­e, som morderne kunne styrke sig på.

I nogle tilfælde oprettede konerne endda hele banketter med lemonade og snacks nær massegrave­ne.

Andre gange hjalp hustruerne mere direkte ved selv at tage del i myrderiet.

En af de mest gængse metoder for koner til SSkommanda­nter i kz- lejrene var at skyde jøderne fra balkonen med salonrifle­r.

En af dem var angiveligt 22- årige Gertrude Segel, der forlod sin trygge tilværelse i Tyskland for at slutte sig til sin elsker og senere husbond, SS- kommandant­en Felix Landau, i det tyskbesatt­e Ukraine.

En junidag i 1942 spillede Landau- parret ifølge et vidne kort på balkonen. Manden var iklædt et hvidt jakkesæt. Gertrude vimsede rundt i en badedragt. Solen stod lige ned på balkonen og de jødiske slaver, der arbejdede i haven. Da kortspille­t begyndte at kede parret, gav de sig dog til at skiftes til at skyde med salonriffe­l efter duerne i haven. Det blev dog ikke ved med at være fuglene, de fandt i sigtekorne­t. Da parret forlod balkonen leende, lå en af de jødiske slaver død på jorden.

Denne form for lystbetone­t drab blev en velkendt form for adspredels­e blandt SS- familierne på Østfronten.

Det udviklede sig endda også til regulære ’ jøde- jagter’, hvor nazisterne slap en gruppe jøder fri i et skovområde for derefter at jage dem.

PÅ EN HERREGÅRD uden for det, der i dag er den ukrianske by Lviv, boede Erna og Horst Petri. De var blevet beordret til at opdyrke og forsvare plantagen, der hørte til herregårde­n. Det gjorde de med al den nazi- terror, der følger med.

Manden myrdede, piskede og voldtog de jødiske slaver. Til at starte med passede Erna husholdnin­gen som en ægte tysk prærie- madonna, men begyndte efterhånde­n at deltage i den daglige uddeling af tæsk.

En sommerdag i 1943 krydsede hun grænsen og blev selv morder. Efter en tur ind til byen efter forsyninge­r stødte den 23- årige Erna ind i seks jødiske drenge i alderen 6-12 år. Hun sad bagerst i en hestevogn og bad kusken standse. Drengene sad og trykkede sig i vejkanten kun iført nogle trevlede laser.

Petri, der på dette tidspunkt selv var mor til en dreng på halvandet år, lokkede børnene op i vognen til sig og tog dem med hjem til godset, hvor hun placerede dem rundt om køkkenbord­et. Børnene var rædselssla­gne, men Erna vandt deres tillid ved at give dem mad fra det bugnende spisekamme­r.

Efter at have ventet forgæves på at manden Horst skulle komme hjem og slå dem ihjel, valgte hun selv at gøre det.

HUN FØRTE DEM UD til en skov i nærheden af godset, hvor der var en massegrav, og fik dem til at stille sig op på en række foran graven med ansigtet væk fra hende.

Da hun havde henrettet den første med et skud i baghovedet på ti centimeter­s afstand, begyndte de andre at klynke. Det fik dog ikke den unge mor til at standse. Hun sænkede først hånden, da alle seks lå i graven.

– Jeg ville ikke stå tilbage for SS- mændene. Jeg ville vise dem, at jeg som kvinde kunne opføre mig som en mand, forklarede Erna Petri under retssagen i 1962, hvor hun blev idømt livstid.

 ?? BILLEDE FRA BOGEN
’ HITLERS FURIER’ BILLEDE FRA BOGEN
’ HITLERS FURIER’ ?? Gertrude Segel benægtede til sin død, at hun havde dræbt jøder under Anden Verdenskri­g. Hun blev aldrig
dømt.
Husmor og nazistisk barnemorde­r: – Jeg fik at vide, at jeg var nødt til at udslette jøderne. Det var ud fra den holdning, at jeg kom til at...
BILLEDE FRA BOGEN ’ HITLERS FURIER’ BILLEDE FRA BOGEN ’ HITLERS FURIER’ Gertrude Segel benægtede til sin død, at hun havde dræbt jøder under Anden Verdenskri­g. Hun blev aldrig dømt. Husmor og nazistisk barnemorde­r: – Jeg fik at vide, at jeg var nødt til at udslette jøderne. Det var ud fra den holdning, at jeg kom til at...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark