SEKRETÆRER: Kastede børn ud fra tredje sal
Sekretærerne var med deres placering i administrationen hos Heinrich Himmlers SS også dybt involveret i deportationen og den senere udryddelsen af de europæiske jøder.
De fleste var meddelagtige i massemord, mens de sad bag skrivebordet.
Nogle af dem forlod dog på eget initiativ kontoret for selv at tage direkte del i myrderiet.
Som de opportunistiske nybyggere i USA søgte de lykken i de nybesatte områder mod øst, hvor de kunne føre sig frem over for den kuede lokalbefolkning, der måtte makke ret eller dø.
22-årige Johanna Altvater var sekretær for distriktskommissæren Wilhelm Westerheide i den ukrainske ghetto Volodymyr-Volynsky.
På en konference i august 1942 var kommissæren sammen med de andre distriktsguvernører blev pålagt at gennemføre ’ Endlösung’.
Fra sommeren 1942 til efteråret 1943 blev den jødiske befolkning i regionen reduceret fra 20.000 til omkring 5000 ved omfattende massehenrettelser.
FOLKEMORD VAR PÅ INGEN MÅDE blandt sekretærens arbejdsopgaver, men unge Johanna tog alligevel sin tørn, når hun ledsagede sin chef på inspektioner i ghettoen.
16. september 1942 myrdede Altvater ifølge vidneudsagn en lille dreng for øjnene af faderen. Hun vinkede drengen, der kun lige havde lært at gå, hen til sig – som om hun ville give ham et stykke slik. Drengen tumlede intetanende hen til Johanna Altvater. Hun løftede ham op og klemte ham i sin favn hårdere og hårdere til han vred sig som en orm og skreg.
I stedet for at trøste drengen vendte Altvater bunden i vejret på ham og klaskede ham ind i en mur, som var han et tæppe, der skulle bankes.
Da hun var færdig, kastede hun det lille lig for fødderne af faderen.
– Sådan en sadisme har jeg aldrig set hos en kvinde før. Jeg glemmer det aldrig, sagde faderen senere under en vidneforklaring.
UNDER RETSSAGEN KOM det også frem, at den unge kvinde havde det med at brase ind på børneafdelingen af det midlertidigt oprettede hospital, hvor hun valgte sig et tilfældigt offer, der blev revet ud af sengen, trukket med hen ad gang og kastet ud over balkonen fra tredje sal.
’ Mandekvinden’, som hun blev kaldt bag sin ryg på grund af sit maskuline udseende, havde også for vane at drive jøder sammen med sin ridepisk, når de skulle sendes af sted mod dødslejrene.
Altvaters specialitet var dog at myrde børn. Hendes mest brugte metode var at lokke dem til sig med slik. Når de kom helt tæt på, skød hun dem i munden med en lille sølvpistol, hun altid havde ved sin side.
Sekretæren blev retsforfulgt flere gange. På trods af flere øjenvidner blev hun aldrig dømt, fordi der manglede skriftlig dokumentation.
Hun døde i 2003 – 84 år gammel.