SYGEPLEJERSKER: Myrdede handikappede og psykisk syge
Samme dag som tyske tanks krydsede grænsen til Polen og begyndte Anden Verdenskrig, godkendte Hitler i en skriftlig ordre massemord inden for Rigets Grænser:
’ Det pålægges hermed Reichsleiter Bouhler og og Dr. med. Brandt at udvide visse lægers beføjelser, således at de efter nøje at have vurderet disses tilstand kan give de personer, som skønnes at være uhelbredeligt syge, en nådefuld død’, hedder det i ordren fra 1. september 1939.
’ Den nådefulde død’ dækkede over massemord på mentalt syge og handikappede, som man mente udgjorde en trussel mod den ariske races fremtid.
Hitlers mordere var i denne sammenhæng ikke SS- soldater, men derimod læger og sygeplejersker i hvid uniform.
De tyske sygeplejersker var den gruppe af kvinder, der dræbte flest under Anden Verdenskrig.
De var med til at udvælge de mentalt og fy- sisk handikappede, som blev sendt i de første gaskamre.
FØR MILLIONER AF JØDER blev gasset ihjel med Zyklon- B, blev handikappede tyskere ført ind i en specialbyggede lastbiler, hvor udstødningsgassen blev ført direkte ind i lastrummet.
Ofte førte sygeplejerskerne også selv kanylen, når de tog livet af voksne og børn med dødelige indsprøjtninger.
En af dem var 39- årige Pauline Kneissler, der i starten af 1940 blev ansat ved slottet Grafeneck, der siden Første Verdenskrig havde fungeret som et hjem for handikappede.
Kneissler gjorde en karriere ud af at myrde løs i fem år, hvor hun rejste rundt mellem de i alt seks tyske drabscentre, hvor hun udsultede patienter, bistod ved gasninger og administrerede dødbringende indsprøjtninger.
Pauline Kneissler blev efter krigen dømt til tre års arbejdstjeneste, hvoraf hun afsonede et år.