Da jeg fik Meladie, blev jeg tvunget til at blive moden. Det kom helt instinktivt
– Flere gange er det sket, at folk tror, jeg er storesøster til Meladie, og at min mor er hendes mor. Hun var 40, da hun blev mormor, så det er jo forståeligt, siger hun og trækker på skuldrene.
Selv om hun bor hjemme det første halve år efter fødslen, insisterer hun på at klare alt selv. Hun har heller ikke brug for den hjælp, hun får tilbudt på Alexandra Kollegiet, et kollegie hvor unge enlige mødre kan bo under deres uddannelse. Et sted hvor hun ender med at bo i seks måneder.
– Det er et fint tilbud, som gavner mange unge mødre. Men jeg havde ikke behov for støtte og hjælp. Jeg kunne sagtens klare mig selv.
MELLEM AMNINGER
og babysvømning får Janice tid til at læse til 10. klasses- eksamen. Hun scorer fire 12- taller og fortsætter direkte på hf og derefter Metropol. Om to et halvt år er hun færdiguddannet. Janice vil blandt andet bruge sin uddannelse på at hjælpe andre unge mødre, der har svært ved at få taget en uddannelse. Hun er allerede i gang og har holdt et par foredrag for unge mødregrupper i kommunen.
SELV OM FESTEN
stoppede tidligere for Janice end hendes jævnaldrende kammerater, har hun aldrig fortrudt, at hun valgte Meladie til.
– Der er så mange fordele ved at være ung mor. Jeg kravler rundt med hende, når vi er i legeland. Jeg har studeret, siden hun blev født, så jeg har haft meget mere tid med hende, end andre mødre med fuldtidsjob har. Og så er Meladies bedsteforældre stadig unge og friske. Altså hun har endda en tipoldemor.
Janice holder både camping- og sommerferie med Meladie. Bagefter skal datteren på ferie med sin far, som hun også ser hver anden weekend. På de tidspunkter kan Janice være som alle andre 18- årige, og det nyder hun. Hun bruger pauserne på at feste og gå i byen, men det er også her, hun laver lektier, slapper af og bare er sig selv.
– Da jeg fik Meladie, blev jeg tvunget til at blive moden. Det kom helt instinktivt. Det handlede ikke bare om, at jeg ville skabe et godt liv for hende, men også om at jeg ville være hendes forbillede.
– Det er det værste scenarie, og jeg ved godt, at det er dobbeltmoralsk, men det er bestemt ikke noget, jeg ønsker. Jeg vil dog støtte hende, ligesom jeg blev støttet. Jeg er overbevist om, at jeg har givet hende så mange ressourcer, at hun også vil kunne klare det.