Så ekstreme er de svenske nynazister

Chokbølger gik igennem Sverige, da 21- årige Anton Lundin- Petterson torsdag gik amok og dræbte en lærer og en elev.

I går meddelte svensk politi, at angrebet var racistisk motiveret, og det er samtidig kommet frem, at drabsmanden var fascineret af det højreekstremistiske miljø.

I Sverige spiller nazi- miljøet en større rolle, og op mod 2000 svenskere er medlemmer af den højreekstremistiske gruppe White Power.

– Idéen bag gruppen er, at man vil bekæmpe alle for at beskytte den hvide race. Det er en ’ os mod dem’- situation. Opfattelsen er nemlig, at Ve- sten og Europa er under angreb fra forskellige grupper. Det gælder jøder, muslimer – hvem end der vil skade eller nedkæmpe White Power, fortæller den tidligere svenske nynazist Robert Örell.

Han hjælper i dag nuværende nynazister med at forlade det ekstremistiske miljø.

Verden er sort- hvid

Som medlem af White Power er man ofte intolerant over for fremmede kulturer. Verden males i sort- hvid.

– Det interessante er, at man kæmper mod alle, der er imod gruppen – og det kan blive til rigtig mange personer. Derfor forbereder man sig til en revolution, hvor kampen står mellem White Power og alle andre. Det kommer muligvis ikke dertil, men man vil være klar, siger Robert Örell.

Nynazisterne fra White Power angriber ofte samfundets minoritetsgrupper. Det resulterer i voldelige episoder, de retfærdiggør ud fra et nationalsocialistisk grundlag.

– Nogle bliver meget hadefulde for at pointere, at nynazisterne er overlegne. I White Power handler det om at vise, at man har magt og står stærkt, vurderer Robert Örell.

’ Vi støtter dig’

Og netop det tiltrak Robert Örell, da han i starten af sine teenageår kom ind i White Power.

– Jeg manglede et fællesskab og en identitet. Her blev jeg en del af noget eksklusivt og stort. Før var jeg fuld af frustration og bange for alt, men i White Power hjalp de mig og sagde ’vi støtter dig’.

De fleste medlemmer bliver introduceret til gruppen som purunge teenagere. Så længe man vil fællesskabet og støtter den hvide races fremmarch, behøver man ikke kende socialnationalismens grundværdier. Dem lærer man hen ad vejen, forsikrer Robert Örell.