Ekstra Bladet

Søren Espersen om dom: Chokerende

- JANUS ØSTERGAARD jao@ eb.dk

– Dyb, dyb overraskel­se. Faktisk også en smule chokerende.

Sådan lyder den umiddelbar­e reaktion fra Dansk Folkeparti­s næstforman­d, Søren Espersen, på dommen mod partiet i byretten.

– Vi anker dommen på stedet og håber på en ny runde i landsrette­n, siger Søren Espersen.

Han mener, at dommen er af yderst principiel­t karakter.

– Vi føler, at der måske er ved at udvikle sig attentater på ytringsfri­heden. At vi ikke længere som politisk parti kan få lov til at køre en stærk kampagne og sige det, som vi føler, er rigtigt. Det er overrasken­de, siger Søren Espersen.

– Var det nødvendigt at liste alle de små 700 navne op, når der kun var tale om én person. Er det ikke at mistænkeli­ggøre en lang række personer?

– Vi kunne ikke offentligg­øre den mand eller kvindes navn. Vi kendte i øvrigt heller ikke hans eller hendes identitet. Det kunne vi ikke vide noget som helst om.

– Vores folk i indfødsret­sudvalget fik bare at vide, at der er en her, som PET og Forsvarets Efterretni­ngstjenest­e advarer mod, kan være til fare for landets sikkerhed. Sådan nogle folk vil vi ikke være med til at give statsborge­rskab. Vores hensigt med annoncen var at gøre folk opmærksomm­e på det.

– Vil I lave lignende annoncefre­mstød fremover?

– Jeg kan jo ikke vide, hvad vi vil lave af annoncer i fremtiden. Vi har mange år netop brugt annonce- mediet til at forklare, hvor vi stod.

– Vi vil stadigvæk lave annoncerin­g, som i klare toner fortæller, hvad tingene drejer sig om.

– Vil I tænke jer om en ekstra gang, når I laver annoncer fremover?

– Vi tænker os altid om. Det er vores varemærke.

Vi føler, at der måske er ved at udvikle sig attentater på ytringsfri­heden

– Vi vil stadigvæk lave annoncerin­g, som i klare toner fortæller, hvad tingene drejer sig om, siger Søren Espersen, Dansk Folkeparti­s næstforman­d.

 ?? FOTO: PER RASMUSSEN ??
FOTO: PER RASMUSSEN

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark