Tæt på himlen i Østrig
Zell am See- Kaprun gletsjeren i de østrigske alper er et skiparadis i et bjergtagende vinterlandskab, der vil tage pusten fra dig
Kabineliften bringer os op til det nederste af tre etageagtige niveauer. Allerede her viser Zell am See- Kaprungletsjeren langt oppe i de østrigske alper sit helt unikke særpræg. Det fuldkomne fravær af træer.
Bjergsiderne er snehvide og kaster solens skarpe skær frem og tilbage. Enkelte klipper bryder den kridhvide overflade, men ellers er udsynet hvidt, hvidt, hvidt, så langt øjet rækker.
– Velkommen til den østrigske stolthed – Kitzsteinhorn gletsjeren, siger vores guide, den lokale skiinstruktør Christian, da kabineliften løfter sløret for et eventyrbjerg af storslået karakter.
Jeg indånder den friske bjergluft og lader mine lunger fyldes med ny energi, mens jeg hastigt klikker støvlerne i skiene. Den nyfaldne sne under mig føles blød og let – det er puddersne, når det er bedst. Og det indfrier klart de tårnhøje forventninger, jeg har taget med mig herop.
Byder mig op til dans
Den intense følelse af frihed i 3000 meters højde på gletsjeren finder ikke sin lige. Bakkerne er knap så tætpakkede som i Zell am Seeskiområdet og fraværet af træer giver plads – både fysisk og mentalt.
Med vind i håret og sne under skiene suser jeg ned ad de brede boulevardpister. Jeg skyder gennem sneen, kigger mig omkring og opdager, at jeg har pisten helt for mig selv. Det er så tidligt, at de færreste skiløbere har begivet sig op på gletsjerens skråninger endnu.
Med mit liftkort har jeg fri adgang til hele Zell am SeeKaprun skiområdet, der i alt tæller 138 kilometer velpræparerede pister, men i dag står jeg kun på Kaprun- gletsjeren.
– Her er 100 procent snegaranti og mulighed for skiløb helt til 1. juni, forklarer min skiinstruktør mig, da vi er på vej ned ad bjerget, og de brede glaciale skråninger med naturlig sne og den uovertrufne vifte af off pisteufordringer, byder mig op til dans.
På toppen
Efter en uforglemmelig køretur tværs over sneen på Kitzsteinhorn, befinder jeg mig ved Salzburgs højeste panoramaplatform, Top of Salzburg.
Her, 3029 meter over vandets overflade, åbner der sig en fantastisk udsigt over Alpernes bjergtoppe.
Jeg står på panorama- terrassen og betragter den uspolerede natur, der næsten er et overflødighedshorn af gletsjere, vandfald, floder og fascinerende bjergtinder.
Glitter af iskrystaller i vinterens sol daler ned fra himlen, mens jeg trækker vejret dybt og føler mig meget tættere på himlen.
Enkelte klipper bryder den kridhvide overflade, men ellers er udsynet hvidt, hvidt, hvidt
Sus af sted på bredde boulevarder – langt væk fra andre skiløbere.