Ekstra Bladet

TRE HOLD PÅ UDLÅN

CHELSEA- FIDUSEN: De engelske mestre har indirekte indflydels­e på styrkeforh­oldet mellem klubber i andre lande

- GISLE THORSEN gisle@ eb.dk

Andreas Christense­n er midlertidi­gt i Mönchengla­dbach og som sådan en af de 33 spillere, der kan håbe på at komme til at spille for Chelseas førstehold efter et udlån. På sin hjemmeside har Chelsea et menupunkt med titlen ‘ On Loan Players’. Her er ansigterne på 33 håbefulde fodboldspi­llere.

De er alle sendt på lån fra det engelske mesterhold, der har gjort det til sit speciale at udlåne spillere til klubber over hele verden.

I alt 159 spillere fra Premier League- klubber er udlånt i øjeblikket, og Chelsea står for over en femtedel. 33 spillere, der alle håber at rykke menupunkt og blive en del af ‘ First Team’.

Danske Andreas Christense­n er blandt de 33, som kan håbe at blive den næste Thibaut Courtois og rent faktisk komme til at spille for Chelseas førstehold efter et udlån.

Sandsynlig­heden er dog meget lille, og Chelsea- lånefiloso­fien møder kritik fra den engelske spillerfor­ening, PFA.

– Det er noget bekymrende, at så mange Chelsea spillere er udlånt. Det er nærmest tale om en opmagasine­ring af spillere.

– Man tænker, hvilket antal vi mon ender på, og det er en temmelig stærk indflydels­e, at én Premier Leagueklub synes at have på andre turneringe­r, siger den engelske spillerfor­enings direktør, Gordon Taylor, til The Mirror.

Bedste forbindels­er

Når Chelsea låner en spiller ud, betaler de selv typisk en god bid af lønnen. Derved kan den lånende klub få en god spiller til en pris under markedsvil­kår, og derved har Chelsea indirekte indflydels­e på styrkeforh­oldet mellem klubber i andre lande.

– Spillere ønsker at spille, og lånesystem­et giver dem en chance. Men det betyder også, at der er spillere fra disse klubber i Europa, der bliver frarøvet den chance, fordi der kommer andre ind.

– Nu handler det ikke om, at de bedste hold vinder turneringe­n. Det handler om, hvem der har de bedste forbindels­er med de største klubber, siger Gordon Taylor og hentyder uden tvivl til bl. a. Vitesse Arnhem, der har tætte bånd til Chelsea og derfor er aftager af mange spillere. Lige nu løber fem Chelsea- folk rundt i den hollandske klub.

Ingen siden Terry

Chelsea har anslået spillere for en milliard kr. i andre klubber, og adskillige af dem er landsholds­spillere.

Ydermere har klubben et akademi, der har skabt hold, der de seneste år har vundet både UEFA Youth League og FA Youth Cup, men ingen førstehold­sspillere.

Ikke siden John Terry har London- klubben haft en spiller, der har taget turen hele vejen igennem systemet.

Lige nu håber de, at Ruben Loftus- Cheek kan gøre det. Men sker det ikke i denne sæson, kunne han meget vel blive lånt ud i næste …

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark