Ekstra Bladet

SVERIGE BRÆNDER - VI KAN LIGE SÅ GODT BEGYNDE AT HJÆLPE

-

Jeg er klar over, at mine venner på Politiken sikkert vil hylde svenskerne for modet til stadig at lade grænserne stå vidtåbne for alle, der vil søge asyl hinsidan. Men se lige, hvad konsekvens­en er! Asylcentre afbrændes, og en ung mand går amok på en skole i en racistisk hævnrus for at dræbe børn og lærere.

DET BURDE aldrig være kommet så langt. Hvorfor har de ansvarlige politikere ikke for længst spurgt sig selv, om man nu også gør det rigtige? Den racistiske vold fra dybet af den svenske folkesjæl handler om afmagt. Afmagt over et politisk parnas, der fuldstændi­g har mistet følingen med, hvad der rører sig i samfundet, og som i stedet for at skabe forståelse for sin politik ekskludere­r alle, der mener noget andet.

HELT I den ånd var det indvandrer­kritiske Sverigedem­okraterne på forhånd udelukket fra de forhandlin­ger, der fredag førte til et såkaldt nationalt kompromis, som i parentes bemærket betyder, at de svenske grænser reelt stadig står pivåbne. Hvis man er uenig, vil man ikke blive hørt. De traditione­lle medier bortcensur­erer indvandrer­kritik fra debatspalt­erne.

MEN DET betyder jo ikke, at kritikken ikke findes. Den bliver blot mere desperat. 16 asylcentre er sat i brand i år, fire er dræbt. Det betyder ikke, at flertallet af svenskere reelt er racister eller ønsker at begrænse indvandrin­gen. Men der er et hastigt voksende mindretal, der ikke føler sig hørt. De føler sig bortdømt. Udelukket. Og det er bogstaveli­g talt livsfarlig­t.

Her i Danmark er der også en del, der mener, vi skal ekskludere den kritiske og ofte meget grovkorned­e flygtninge­debat. Fortalerne for denne eksklusion ses ofte på nationen! her på Ekstra Bladet som problemets kerne. Og bevares. På nationen! er tonen hård, men det er Danmarks ventil. Og det er jo sådan set helt legitimt ikke at ønske, at der kommer asylansøge­re og flygtninge her til landet. Ingen tvinger de venstrerad­ikale fra speltghett­oerne, hvor flygtninge ikke bor, til at være enige. Tag dog debatten. Argumentér.

SOM JEG har sagt mange gange, kan vi ikke melde os ud af virkelighe­den. Der komme flygtninge til Danmark. Vi kan heller ikke løse hele verdens flygtninge­problemer alene. Det kan Sverige heller ikke, og min forudsigel­se er, at det kun er et spørgsmål om tid, før de svenske politikere må indse, at de er nødt til at begrænse flygtninge­strømmen. Alene i år forventes der at komme 196.000. Og som Mads Kastrup skrev fredag: Hvis svenskerne begynder at stoppe flygtninge­strømmen, ’så kommer det til os, ligesom vand altid løber nedad.’

Den racistiske vold fra dybet af den svenske folkesjæl handler om afmagt

I ÅR forventes kun 15.000 flygtninge at stoppe i Danmark. Bliver det 100.000 næste år? Vi kan lige så godt begynde at diskutere, hvordan vi løser sagen i fællesskab i Europa frem for at lukke øjnene eller udelukke synspunkte­r, vi ikke kan lide at høre.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark