SÅDAN FORBEREDTE BREIVIK SIT MASSEMORD

HVORFOR DRÆBER DE: I Sveriges spekuleres der i, hvorfor ’Sværdmanden fra Trollhättan’ myrdede – i Norge er forskere klar med en forklaring på Anders Breiviks massakre

Mens Sverige stadig arbejder på at forstå, hvorfor Anton Lundin Petterson torsdag dræbte to på Kronanskolen i Trollhättan, er Norge endelig ved at nå til bunds i Anders Breiviks syge sind.

To forskere i ekstremisme og terrorisme, Tore Bjørgo og Cato Hemmingby, har haft adgang til massemorderen, der 22. juli 2011 dræbte 77 mennesker og sårede over 100 i Oslo og på øen Utøya.

Det er der kommet en bog ud af, hvor forskerne også udnytter, at de som de første har fået adgang til politiets afhøringer af Breivik, som i flere tilfælde er dokumenteret med video, og de har interviewet betjentene fra den indsatsgruppe, der pågreb terroristen.

Ville dræbe mange

– Det er et unikt forskningsmateriale. Det er sjældent, at terrorister er så villige til at fortælle om deres planer og angreb, siger Cato Hemmingby, doktorgradsstipendiat ved Politihøgskolen i Oslo, til Ekstra Bladet og fortsætter:

– Det mest opsigtsvækkende ved Breivik er, at han var så opsat på at lave noget stort, virkelig brutalt og med fokus på at dræbe et meget højt antal mennesker. Det stemmer kun i ringe grad med den tilgang, vi ser hos andre soloterrorister. Man kan også se, hvor pragma- tisk han blev undervejs.

– Han tilpassede hele tiden sine angrebsmål, og Utøya var egentlig et mål, som han i sit kompendium (’ Knights Templar’, der blev publiceret umiddelbart inden Breiviks første angreb, red.) angav som illegitimt, fordi han betragtede de unge som såkaldte C- forrædere, som ikke skulle dræbes.

I 2007 begynder Anders Breivik at skrive kompendiet ’ Knights Templar’, der er det ideologiske oplæg til angrebene fire år senere.

Hans skriverier viser, at hvad han manglede i militær træning, opvejede han for med tålmodighed og grundighed i arbejdet med at fremstille kraftige bomber. Derudover havde Breivik et fornuftigt budget, og så var han ekstremt sikkerhedsbevidst.

Målet var at skabe maksimal opmærksomhed om sagen ( opstand mod den muslimske invasion af Europa og de ’ marxister’, der muliggør den), og den første plan var at have tre bilbomber efterfulgt af tre skudangreb i Oslo.

Selv tiltrækkende kvinder skulle dø

Planen blev tilpasset, så Breivik nu ville sprænge gødningsbomber foran regeringsbygningen, Det Kongelige Slott og Arbeiderpartiets hovedkvarter og slutte med en skudmassakre mod en konference for undersøgende journalister. Journalist- konferencen faldt i april 2011, hvor også Breiviks back up- mål, Arbeiderpartiets årsmøde, fandt sted.

– Han kom under tidspres, og pengene begyndte at slippe op.

– De faktorer fik vigtig indflydelse på hans planer, fortæller Cato Hemmingby.

Muligheden for at ramme arrangementerne i april var ikke længere realistisk, og han gik nu efter mål, han tid- ligere selv havde betegnet som illegitime.

I ’ Knights Templar’- teksterne inddeler Breivik sine fjender i forskellige kategorier og erklærer sig villig til at dræbe kvinder – selv meget tiltrækkende kvinder, som han skriver – men ikke børn.

I Breiviks begrebsverden er der to hovedfjender: Den ydre fjende, som er masserne af muslimer, der banker på porten til Europa, og den indre fjende, som dækker over venstreorienterede politikere, kulturpersonligheder og nyhedsmedierne generelt.

Kun C- forrædere

Hans mål var at fremprovokere en radikaliseringsproces hos de moderate konservative, som i Breiviks optik var alt for blødsødne i deres syn på indvandringen til Norge.

De unge politisk aktive på Utøya var ikke hovedfjender.

– Som en del af Arbeiderpartiet tilhørte de ifølge Breivik det indre fjendebillede, men de skulle ikke gives dødsstraf, fordi de kun var såkaldte Cforrædere. Det var kun A- og B- forrædere, som skulle have dødsstraf ifølge kompendiet, siger Cato Hemmingby.

Det ændrede sig dog, da tidsplanen skred. Han redefinerede målet for sine angreb således, at det vigtigste nu ikke var profilerede enkeltpersoner, men symbolske mål. Og her ville det sende et klart og utvetydigt signal at udføre en massakre på hele generationen af kommende politikere i Arbeiderpartiet.

Resultatet er velkendt og skrækindjagende.