Ekstra Bladet

DU ER EN ENGEL, DU ER EN HELT

- JAN SØGAARD ja@ eb.dk

– Lavin, du er en engel, du er en helt!

Sådan råbte en fortvivlet mor til den 20- årige Lavin Eskandar ifølge Expressen, da hun og familien i går besøgte gerningsst­edet på Kronans skole i Trollhätta­n, hvor sværd- manden Anton Lundin Pettersson, 21, gik amok forleden.

Han dræbte Lavin Eskandar og den 15- årige Ahmed Hassan med sit lange, skarpe sværd og sårede en 17- årig elev og en 41- årig matematikl­ærer alvorligt, før Anton Lundin Pettersson blev skudt af politiet.

Racistisk

Sværdmande­n havde nazistiske sympatier, og motivet til skole- massakren var racistisk, mener politiet.

Lavin Eskandar stillede sig mellem sværdmande­n og sine elever for at redde børnene og forsøgte at overmande ham. Det kostede hjælpelære­ren livet.

Lørdag formiddag besøgte Lavin Eskandars nærmeste familie skolen, hvor der er oprettet en mindeplads.

Den sørgende mor holdt et fotografi af sin døde søn højt over hovedet og råbte sin sorg ud, mens hendes mand og andre familiemed­lemmer forsøgte at trøste hende, skriver Expressen.

Lavin Eskandars mor tændte et lys for sin søn og også et for den 15- årige Ahmed Hassan.

Trods familiens sorg føler de intet had mod Anton Lundin Pettersson, siger Lavin Eskandars storebror Leith:

– Lavin gav så megen kærlighed, så der findes ingen plads i vores hjerter til at føle had – hverken mod ham eller hans familie, siger Leith Eskandar.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark