Ekstra Bladet

SÆLG DIN BOLIG TJEN SALÆRET

- STEEN VALGREEN-VOIGT

Danske boligejere er godt og grundig trætte af at betale tårnhøje regninger på mellem 40.000 og 150.000 kr. til ejendomsmæ­glere, når de skal have solgt deres bolig.

Ifølge en ny opgørelse fra Boliga. dk bliver mellem fire og fem procent af alle boliger på lands- plan hvert kvartal sat til salg som såkaldt selvsalg, hvor du med de etablerede koncepter kan nøjes med en udgift på mellem 299 kr. og 499 kr. om måneden.

Det er ikke mindst andelsboli­g- folket, der vender ryggen til de etablerede ejendomsmæ­glere. På landsplan vælger omkring hver fjerde sælger af en andelsboli­g selv at stå for salget.

I USA er selvsalg nu oppe på at udgøre 17 procent af det totale marked

Kickstart

– Der er ingen tvivl om, at andelsboli­ger har været med til at kickstarte selvsalget. Men jeg synes, vi ser en udvikling, hvor det også flytter over til de andre boligtyper, siger direktør i Boliga, Ricco Zuschlag, der var med til at starte Boliga. dk’s selvsalgsk­oncept i 2013.

– Jo flere gode historier folk hører om det, jo flere folk tør sige, at det vil jeg også gøre: Jeg vil da også gerne spare 100.000 kr.

Ricco Zuschlag er sikker på, at selvsalg vil vokse sig endnu større.

– Selvsalg vokser stille og roligt, og det er helt klart kommet for at blive. Hvis man kigger lidt ud over grænserne, så er selvsalg rigtig, rigtig populært i f. eks. England for tiden, og i USA er selvsalg nu oppe på at udgøre 17 procent af det totale marked.

Mange nye boligsites

Han henviser også til, at mange nye boligsites gør det lettere og lettere at være selvsælger.

– Der sker så meget på det digitale boligmarke­d i øjeblikket med nye portaler og med banker, der er ude og la-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark