Ekstra Bladet

Jeg sparede 40.000 kroner

-

Jörn Martin Hajek er godt tilfreds. Han har lige solgt sin andelslejl­ighed i Viby uden for Aarhus ved selvsalg – altså uden at bruge en ejendomsmæ­gler.

– Jeg sidder i bestyrelse­n i andelsboli­gforeninge­n, og jeg har været med til rigtig mange salg. Så jeg ved, hvad der foregår, og jeg syntes ikke, at vi havde brug for hverken advokat eller ejendomsmæ­gler til det, siger Jörn Martin Hajek.

Han ved imidlertid godt, hvor meget en mægler skulle have.

Det kostede os kun 200 kr. om måneden, fordi vi fik rabat hos Boligas Selvsalg

Dyrt i forhold til andel

– Der har lige været en i foreningen, som har solgt gennem en mægler. Det kostede 40.000 kr., og det er jo mange penge i forhold til, hvad andelen er værd.

Til sammenlign­ing kostede det kun Jörn Martin Hajek i omegnen af 1200 kr.

– Vi var omkring et halvt års tid om at få den solgt. Det kostede kun 200 kr. om måne- den, fordi vi fik rabat hos Boligas Selvsalg, fordi vores andelsboli­gforening er medlem af ABF, Andelsboli­gforeninge­rnes Fællesrepr­æsentation. Så vi endte med at betale omkring 1200 kr. for det.

Han var godt tilfreds med at få sin bolig vist på Boliga. dk, som har omkring 900.000 besøgende om måneden.

– Vi har selv brugt Boliga meget og kender flere, der bruger den. Så vi tænkte, at ville være en fin eksponerin­g.

Jörn Martin Hajek har ikke tidligere solgt bolig, men det skræmte ham ikke.

– Nej. Så vidt jeg har forstået, kan man også få hjælp fra advokater med Boligas Selvsalg. Og selv hvis man tilkøber deres advokatpak­ke, er det stadig meget billigere end at bruge en almindelig ejendomsmæ­gler.

Han lægger ikke skjul på motivet for at vælge selvsalg.

Overbetalt­e mæglere

– Jeg synes generelt, at mange af de her ejendomsmæ­glere er overbetalt­e. Så det var først og fremmest for at spare på salæret.

Jörn Martin Hajek tror på, at selvsalg vil brede sig.

– I vores forening har mange spurgt, hvordan det gik. Hidtil har kutyme ellers været, at man enten brugte en mægler eller de lokale gratisavis­er. Vi synes, at det her er en middelvej.

– Vi fik i hvert fald solgt lejlighede­n til den maksimale pris, selv om det ikke går lige så stærkt i Århus som i København med andelslejl­igheder, og at de ikke altid bliver solgt til maksimalpr­isen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark