Ekstra Bladet

Jeg har levet i et åbent ægteskab

- CAMILLA CORNELIUS CASPER HJORTH cacor@ eb.dk; chh@ eb.dk

Ritt Bjerregaar­d har i årevis levet i et åbent ægteskab med historiker­en Søren Mørch. Det afslører hun i en ny erindrings­bog, der udkommer 3. november.

I et åbenhjerti­gt interview med Politiken forklarer den tidligere minister, at parret altid har givet hinanden plads – både til sidespring og årelange kærligheds­forhold.

– Det, tror jeg nok, vil overraske nogle, siger hun.

Forelskels­er beriger

Hun forklarer, at parret før bogens udgivelse nøje overvejede, om de ville være åbne om deres forhold til andre. Beslutning­en om at gøre det forklarer hun således over for avisen:

– Vi har tænkt, at det måske kunne få nogen til at tænke over, at skilsmisse ik- ke nødvendigv­is altid er løsningen. At der er forskellig­e måder at leve på, og at forelskels­e i andre også kan berige forholdet. Det har i hvert fald været vores måde at have et ægteskab på, som vi synes har givet os flere muligheder.

Aftalte utroskab

Hun fortæller desuden, at den alternativ­e form for forhold startede som en helt naturlig del af den tid, de levede i. De talte derfor åbent om det, hvis de blev betaget af en anden, og de aftalte, at det kunne de godt leve med.

– I den periode var det mere oppe i tiden, at man havde sex med andre. Og det var klart for os, at vi også ville møde andre, som vi syntes var spændende og ville have lyst til at have et forhold til. En aften får man lidt for meget ind, og så er det måske bare et enkelt knald. Men det sker jo for de fleste, at der er nogen, man forelsker sig i.

– Hvad har du fået af reaktioner på artiklen?

– Venner har ringet og sagt, at det var et godt interview, siger Ritt Bjerregaar­d til Ekstra Bladet.

– Har vennerne vidst, at I har haft et åbent forhold? – Nej, det tror jeg ikke. – Lever i stadig i et åbent forhold?

– Nu er jeg altså 74, og Søren er 82, så det ...

– Hvis jeg må være så bramfri – hvornår var du sidst sammen med en anden end din mand?

– Hvis man vil vide mere, må man læse bogen, når den udkommer, siger Ritt Bjerregaar­d, der understreg­er, at hun trods sidespring­ene på intet tidspunkt har været mindre glad for ægtemanden Søren Mørch. De to kan fejre guldbryllu­p i 2016. Ritt Bjerregaar­d og Søren Mørch kan fejre guldbryllu­p næste år. De har valgt at fortælle deres historie for at sige, at skilsmisse måske ikke altid er løsningen.

 ?? FOTO: STINE BIDSTRUP/ POLFOTO ??
FOTO: STINE BIDSTRUP/ POLFOTO

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark