De tre store gav R og LA sparket
Dagpengeaftalen sender et stærkt signal om, at de store partier simpelt hen ikke gider høre på mere pis fra de små.
morsomme læserbrev DENNE UGES MEST kunne man læse i dagbladet Børsen torsdag. Det var skrevet af den radikale nr. to Sofie Carsten Nielsen, som under overskriften ’ Det bliver en radikal triumf’ skrev, at ’ Når regeringen er klar til at forhandle en ny dagpengeaftale, står vi på spring’, og hun mente videre, at den kommende dagpengereform ’vil blive en lige så stor radikal triumf som de foregående’.
Den har der været grinet højt ad på Christiansborg lige siden.
For et par timer efter Børsen var på gaden, holdt finansminister Claus Hjort Frederiksen pressemøde sammen med S- formand Mette Frederiksen og DF- formand Kristian Thulesen Dahl. Forhandlingerne om dagpengereformen var afsluttet. Et forlig på plads.
Indgået af ’de tre store’ uden at nogen af Folketingets øvrige partier overhovedet havde været inddraget i forhandlingerne. De anede faktisk ikke en brik om, at forliget ville rulle hen over scenen lige efter frokost. Så de radikale nåede ikke at løse billet til triumftoget. Det var for længst kørt, da Sofie Carsten Nielsen og det øvrige radikale parti vågnede op.
til en ny virkeTILMED VÅGNEDE DE OP lighed, som består i, at der er skabt en politisk akse på Christiansborg, som kan få meget stor betydning de kommende mange år.
For ud over indholdet af dagpengeaftalen – som altid kan diskuteres – send- te aftalen nogle enormt stærke politiske signaler om, at de tre store partier Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti simpelt hen ikke gider høre på alt muligt pis og papir fra de små partier som radikale, SF, LA, konservative – og slet ikke Enhedslisten og Alternativet, der lever et liv i Folketinget helt for sig selv afsondret fra det virkelige liv omkring Finansministeriet. Men især sendte dagpengeaftalen et massivt signal til de radikale og Liberal Alliance.
at vide, at der sagtens DE RADIKALE FIK kan laves politik uden om dem. Mette Frederiksen gør sig ikke afhængig af radikal støtte. Tværtimod oplevede Socialdemokraterne udtalelserne fra Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard om de andres dagpengeforlig som noget af det mest hykleriske og skamløse i nyere tid.
Morten Østergaard betegnede således aftalen som ’ en fantastisk god dagpengeaftale’, selv om den koster statskassen 300 mio. kr i merudgifter – et beløb som R som regeringsparti kæmpede hensynsløst imod, selv om dagpengesagen var ved at slide deres makkere i S helt op.
Synspunktet hos S er, at hvis de radikale virkelig synes så godt om den nye aftale og er ligeglade med pengene, er det ubegribeligt, at de ikke sagde det for tre år siden. Så havde Thorning muligvis/ sandsynligvis været statsminister i dag. Så hvis der er et parti, S kan brække sig over, er det Radikale Venstre.
fik Kristian Thulesen PÅ SAMME MÅDE Dahl langet Anders Samuelsen og LA en blodgumme. Liberal Alliance har siden valget pumpet sig selv op med påstanden om, at de sidder på det 90. mandat. Hvilket altså viste sig at være forkert. Det er i øvrigt tåbeligt at sige den slags. For hvis det virkelig er korrekt, skal man tie stille og bruge mandatet. Det er ikke noget, man snakker om – men udnytter.
Med dagpengeaftalen fik DF’s stærke formand demonstreret, at der sagtens kan laves mange aftaler, uden at LA er med. Også en skatteaftale til foråret. Og lykkes det ikke LA at få topskatten væk eller ned ved den lejlighed, vil partiets mission være totalt mislykket.
DF og LA er i øvrigt kommet på klar hadekurs. DF’erne tilgiver aldrig, at LA ikke stemte på Pia Kjærsgaard som formand for Folketinget, men ville handle om posten for lempelser i topskatten. Sådan behandler man ikke DF’s Grand Lady.
Også Venstre fik sendt en hilsen til de konservative: Vi skal nok passe på jer, men I skal opføre jer ordentligt og være klar over, at det er de tre store, der be- stemmer. Heller ikke K sidder på afgørende mandater, selv om især Brian Mikkelsen har plapret om det lige siden valget.
det allervigtigste: OG SÅ TILBAGE TIL Dagpengeaftalen kom jo ikke på plads på et par timer torsdag formiddag.
Den har været forberedt gennem mange samtaler, hvor især Mette Frederiksen og Thulesen Dahl er kommet tæt på hinanden. De to har fået opbygget en stor gensidig respekt, og de kan lave politik sammen. Et forhold, som alle på Christiansborg nok skal notere sig. Det kan få stor betydning i fremtiden.
Samarbejdet mellem de to har været så godt, at Thulesen Dahl ved pressemødet ligefrem erklærede, at han på få måneder har haft et hyppigere, tættere og bedre samarbejde med Mette F. end med forgængeren Thorning.
Umiddelbart så Mette Frederiksen ud, som om hun blev noget mopset over den bemærkning.
Men det er ikke tilfældet. Tværtimod. For med den melding fik DF’s formand sagt, at der med formandsskiftet i S er sket en ændring i det parlamentariske landskab. Nu kan S og DF tale sammen. Og lave politik sammen. Og den melding har Mette Frederiksen bestemt ikke grund til at være utilfreds med.
Det bliver med garanti ikke sidste gang, vi har set ’de tre store’ ved siden af hinanden foran Finansministeriets glasdør.
Hvis der er et parti, S kan brække sig over, er det Radikale Venstre