Ekstra Bladet

Dyreste felt nogensinde: HER ER DE NOMINEREDE HER ER DE NOMINEREDE TIL ÅRETS BIL TIL ÅRETS BIL

31 kandidater var i spil til de fem pladser i finalen

- ESBEN SKRUMSAGER

Her ses de fem finalister til Årets Bil 2016. Fra venstre ses Opel Astra, Jaguar XE, Volvo XC90, Audi A4 og Mazda CX-3. Medlemmer af Motorjourn­alisternes Klub Danmark, MKD, har i den forgangne uge været samlet i Silkeborg, hvor 31 bilmodelle­r blev testet på Jyllandsri­ngen og på vejene omkring den midtjyske racerbane.

Der er mange parametre at bedømme bilerne på, og det er op til jurymedlem­merne selv at definere kriteriern­e for at kunne komme med i finalen. Sidste år, da Citroën C4 Cactus løb af med sejren, blev der i høj grad lagt vægt på design, funktional­itet og ikke mindst prisen. Men i år ser det ud til, at juryen har lagt vægt på nogle andre kvaliteter.

De nominerede til Årets Bil 2016 er Mazda CX- 3, Jaguar XE, Volvo XC90, Audi A4 og Opel Astra.

De 19 jurymedlem­mer fra en række danske medier kunne onsdag eftermidda­g løfte sløret for de fem finaledelt­agere, som i år udmærker sig ved at have en højere værdi end tidligere.

– Jeg tror, det er et udtryk for, at mikrobilst­errorismen er ved at være nedkæmpet. I adskillige år har mikrobilen være svaret på alt fra livsstilsb­il til buskorters­tatning, hvilket givetvis har sat en del cyklister på hjul, men også medvirket til, at mange med behov for en rigtig bil har ladet sig nøje med mikrometer­ne, lyder det fra MKD- formand Mikkel Thomsager, der til daglig er chefredakt­ør på Bil Magasinet.

Finalister for millioner

Særligt Volvo XC90 trækker med en pris fra 1,2 millioner markant op i gennemsnit­sprisen. Men også Jaguar XE,

der har en pris fra 550.000 kr., ligger langt over niveau i forhold til finalister­ne fra tidligere år.

– Jeg er naturligvi­s glad for at se Jaguar XE som en del af finalefelt­et, men for mig er det også et billede på, at der allerede er sket en stor udvikling i premium- segmentet, hvor nye muligheder for leasing og finansieri­ng gør bilerne nemmere at komme i nærheden af, siger Michael Lund, landechef for Jaguar.

Også hos Volvo har man svært ved at få armene ned efter afsløringe­n af de fem kandidater. Og selv om det er første gang nogensinde, at en bil som Volvo XC90 blan-

der sig i finalefelt­et, ser den danske pressechef ikke nødvendigv­is en plads i finalen som den endelige destinatio­n.

- Det er et meget stærkt felt, og jeg tror, konkurrenc­en er helt åben, så nu hvor XC90 er med i finalen, tror jeg også, den har en reel chance for at vinde. Der er mange af jurymedlem­merne, der har stemt på biler, som ikke er med i finalen, så det bliver spændende at se, hvad de stemmer på, når den endelige vinder skal findes, siger Jan Larsen fra Volvo.

Den endelige vinder af titlen som Årets Bil 2016 findes ved et arrangemen­t 26. november.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark