Danmark har ingen skattepolitik
– Vi har ingen skattepolitik i Danmark. Vi har derimod anskaffet os en tilfældig mængde offentlige udgifter. Skatterne indrettes derefter sådan, at de dækker disse udgifter. Vi sætter ikke tæring efter næring. Vi sætter næring efter tæring.
Udgifterne bestemmer det høje skattetryk. Ikke en rimelighedsbetragtning om, hvad vi har lyst til at betale i skatter og afgifter. Vi er ikke engang i stand til at regne ud, om vi betaler den rette skat. Vi lever i tillid til, at skattevæsenet opfører sig pålideligt. Men vi aner det ikke.
Denne hårde vurdering af skattesystemet hørte jeg forleden i et foredrag, Peter Loft holdt i tænketanken Cepos. Han taler med den vægt, det giver at have arbejdet i Skatteministeriet i 30 år, heraf 19 som departementschef.
Mudrede love
Loft har stået i spidsen for gennemførelsen af ni skattereformer, inden han i sommer som udløber af Stephen Kinnocks skattesag blev fritstillet med tre års løn a 1,5 mio. kr. Han ved altså, hvad han taler om.
Skat slår til hele tiden. Bare man kunne sige det samme om de penge, vi får lov at beholde!
Der er mange krav til skatters virkemåde, ud over at de skal dække samfundets udgifter. De skal virke miljøvenlige, socialt afbalancerede, ligestillingsvenlige og styrke familielivet. Derfor bliver lovene under behandlingen i Folketinget vanvittig komplicerede og uklare. Alligevel forventes administrationen at forbedre dem, samtidig med at den nidkært skal kradse penge ind.
Skattevæsenets stab er i de seneste år skåret ned fra 10.000 til 6000. Desuden er fem af syv direktører strittet ud af Skats ledelse. Dog har skatteminister Karsten Lauritzen mærkeligt nok beholdt topchefen, direktør Jesper Rønnow Simonsen, skønt manden tydeligvis har tabt overblikket.
Ved Cepos- mødets begyndelse blev tilhørerne spurgt, om de mente, Skat trænger til en totalrenovering. To tredjedele rakte hånden i vejret. Da samme spørgsmål blev stillet halvanden time senere, viftede endnu flere hænder.
Nul retssikkerhed
Skattejurist Henriette Kinnunen gav en stribe eksempler på, hvordan retssikkerheden er fuldstændig nedprioriteret i Skat. Derfor alle skandalerne: Idiotisk udbetaling af 6,2 milliarder kr. til 100 udenlandske svindlere. Fejl og vilkårlighed i ejendomsvurderingen. Ulovlig, men nidkær opkrævning af forældet skattegæld.
Vi sætter næring efter tæring Ministeren har mærkeligt nok beholdt Skats topdirektør
Samtidig har S- R- SF- regeringen svækket klagemulighederne. Nu viser en statistik fra skatteadvokat Lida Hulgaard, at jo højere i retssystemet, en skatteyder klager, jo mindre er chancen for at få medhold.
Tidligere skatterådsformand Hulgaard påviser endda, at der er dommere, som har givet en skat
aldrig teyder ret i noget som helst, selv om samme dommere har pådømt mange skattesager! Det tænkes, at samtli
kan ge disse utilfredse skatteydere havde uret. Det kan
Visse dommere har aldrig givet en skatteyder ret i noget som helst
også tænkes, at de pågældende dommere for let lader sig besnære af kammeradvokatens argumentation. Det er navnet på statens faste advokatkontor. Dets indtægter er alene på skattesager steget fra 51 mio. kr. i 2007 til 97 mio. kr. i 2013 – altså 90 pct. Oveni ydede kammeradvokaten ’ anden rådgivning’ for 11,2 mio. kr. – bl. a. i form af en beskrivelse af Skats fejlagtige ejendomsvurderinger.
Dyrt at få ret
Alene mængden af modstridende regler medvirker til at skabe rod og uretfærdighed. I 2013 indførtes 98 love, bekendtgørelser og forskrifter. I forvejen havde Skats medarbejdere 50 skattelove med 1400 bestemmelser at holde styr på. Nye lovforslag sendes ofte til høring i kun 14 dage – også i ferieperioder. Så er embedsværket dejligt fri for at modtage protester og ændringsforslag. Sådan skabes mange bureaukratiske blindtarme. Aldeles uciviliseret.
En anden urimelighed er, at SR- regeringen har skrottet retten til at trække omkostninger til advokat og revisor fra, selv om man får medhold i en skattesag.
Derfor kan man vinde en sag mod Skat – men alligevel tabe en formue på salærer, man selv må betale.
Mylderet af skattemini-