Ekstra Bladet

SCOR ET MÅL, SIMON – Du bliver for alvor Fenerbahce- spiller, når du har scoret mod Galatasara­y, siger den gamle målkonge Ogün Altiparmak – Ekstra Bladet mødte legenden for at tage temperatur­en på søndagens brag ved Bosporus TYRKIET

- Toft@ eb.dk

ISTANBUL ( Ekstra Bladet): – Jeg glæder mig utrolig meget til at spille så stor en kamp. Alle taler om derbyet, og det betyder vildt meget for klubben og vores fans. Det lyder måske som en kliche, men det er sådan nogle kampe, jeg spiller fodbold for at opleve.

Simon Kjær har ikke sagt ét ord forkert!

Ekstra Bladet er draget i felten for at undersøge, HVOR meget slaget ved Bosporus betyder for fansene, når ’ europæerne’ fra den gamle overklasse­klub Galatasara­y i eftermidda­g vover sig indenfor hos ’ asiaterne’ i arbejderkl­ubben Fenerbahce. Det er kontinente­rnes sammenstød – og en hel del mere end det.

Ingen ved det bedre end Ogün Altiparmak. Den gamle målkonge, Fenerbahce­s første Superliga- topscorer tilbage fra 1970/ 71, sidder i dag i klubbens øverste bestyrelse og ved, at man skal helt tilbage til 1999 for at finde den sidste Galatasara­y- sejr i Fenerbahce­s fort.

– Men jeg er bange, siger han og fingerer ved det klubslips, han har båret i 33 år og tidligere på morgenen bandt hjemme i komplekset, der er opkaldt efter ham, i gaden, der bærer hans navn – i huset, der har nummer syv. Den tidligere landsholds­spillers rygnummer.

For få tyrkere

– Det er derfor, jeg ikke kan flytte, siger han og griner. Den 76- årige legende går nu heller ikke ligefrem med tan- Ogün Altiparmak, 76, spillede 12 sæsoner i tyrkisk topfodbold og sluttede af med manér ved at blive Fenerbahce­s første Gol Krali ( målkonge) i Superligae­n anno 1971. Han er officielt noteret for 32 landskampe, men gør opmærksom på, at det rigtige tal altså er 34! Her er legenden i godt selskab med sønnerne Okan, tv., og Batur, der er FIFA- agent.

ker om at ringe efter tre gange 34, og det gamle slips SKAL holde – det kaster nemlig sejre af sig i det store tyrkiske derby.

– Der er for få tyrkiske spillere i truppen. Galatasary har seks- syv fra start, vi har formentlig kun fire. Kun tyrkiske spillere forstår til fulde, hvad dette opgør er for en størrelse, lyder hans advarsel.

– Der er en risiko, når truppen er for sammenbrag­t. Holdet skal hænge sammen, der skal være den rette atmosfære, og i et derby som dette er det de tyrkiske spillere, der skal holde det hele sammen. Kun de kan helt til bunds forstå, hvad der står på spil, siger Ogün Altiparmak.

Medlem nummer 1372 af Fenerbahce ved, hvad det handler om:

– Jeg scorede ni mål mod Galatasara­y og to gange, da vi slog dem 3- 1 i Atatürk Cup.

Det er specielt at score mod dem, og jeg kan sige til Simon Kjær og alle andre i truppen: Du bliver for alvor en rigtig Fenerbahce- spiller, når du har scoret mod Galatasara­y!

Det vil altså ikke være nogen skidedårli­g idé, hvis jyden fra Lund ved Horsens pander et enkelt hjørnespar­k ind i eftermidda­g.

Kjær for ivrig

Familien Altiparmak, sønnerne Okan, 54, og Batur, 44, bakker ’den gamle’ op.

– Jeg kan li’ ham. Men Simon Kjær er for ivrig i sine fremstød, og han skal passe på ikke at lade sig lokke ud af position i fire- kæden. Når han lærer det, har han alle muligheder for at blive en top- forsvarssp­iller, siger Okan, og resten af familien nikker samtykkend­e.

Ogün Altiparmak har lørdag morgen i klublokale­rne på Münir Nurettin Selçuk Caddesi været til noget, der minder om krigsråd med Fenerbachc­es nu frikendte præsident Aziz Yildirim, der netop er blevet renset efter sin 2012- dom på seks år og tre måneders fængsel for matchfixin­g.

Dommen kostede klubben to års karantæne i Europa, og Yildirim har netop erklæret krig og erstatning­ssager mod liga, medier, UEFA og stort set alt, der er i stand til at stampe en jurist på benene. Ogün Altiparmak kan godt lide, at der er tænding på hele klubben før lokalopgør­et – og i tråd med typisk tyrkisk konspirati­ons- teori så har dem fra Galatasara­y garanteret haft en finger med i det spegede spil. Nu skal de have betalt! Men egentlig vil Ogün Altiparmak helst tale om Danmark og 0- 0 landskampe­n i Idrætspark­en i 1966. Han nåede trods alt 34 landskampe – de syv som anfører.

– Skandinavi­ske spillere har en god karakter. Jeg boede sammen med seks- syv stykker, som jeg desværre ikke kan huske navnene på, da jeg spillede ti uger for Washington Whips i 1968. Vi havde det virkelig sjovt, og jeg tjente lige så meget den sommer som på to sæsoner i Fenerbahce, siger Ogün Altiparmak og griner.

Skylder Fenerbahce alt

Frit efter hukommelse­n – og lidt hjælp fra Google – kan vi i dette sluttede forum afsløre, at den tyrkiske legende dengang hyggede sig med Kaj Hansen, Frem, Finn Willy Sørensen, Frem, John Kyndbøll, OB, Vagn Hedeager, Esbjerg, Niels Hüttel, Vejle, Peter Christense­n, B1903, og John Worbye, Hvidovre.

– Jeg kan takke Fenerbahce for alt. Klubben skrev kontrakt med mig, selv om jeg havde brækket benet. Klubben gav mig en testimonia­l. Pengene gav mig mulighed for at investere i min beklædning­s-fabrik, og jeg har levet godt siden, siger Ogün Altiparnak.

– Da jeg senere gik ind i politik for Moderlands­partiet, fik jeg 53,4 pct. af stemmerne her, hvor højre aldrig havde vundet – det var altid de venstreori­enterede.

Her glemmer man ikke sine helte! Slet ikke dem, der har dolket Galatasara­y ni gange!

Jeg kan li’ ham. Men Simon Kjær er for ivrig i sine fremstød, og han skal passe på ikke at lade sig lokke ud af position i fire- kæden

 ??  ?? Kom nu, Kjær
Kom nu, Kjær
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark