Ekstra Bladet

Varme jyske hjerter

-

En timeløn på 2.077.211 kroner. Så mange penge røg i kassen hos det jyske indsamling­shold, som i går var samlet i JP-Politikens bladhus i Viby, hvor Ekstra Bladets Aarhus-redaktion også har til huse.

Det største enkeltbelø­b lød på 100.000 kroner fra en anonym donor. Beløbet tikkede ind kort efter klokken 13 i den timelange indsamling, der blev sendt som live-tv på ekstrablad­et.dk.

Vest-holdets kaptajn, indkøbsche­f Claus R. Christense­n, Silvan, var ovenud tilfreds med resultatet. Han og de 12 hold-makkere kimede deres netvaerk ned, og der gik ikke mange sekunder, før donationer­ne kom rullende.

Alene vest-holdets bidrag betyder, at knap 1400 fattige familier til jul hver vil modtage en stor pakke bestående at julegaver til børn og voksne samt en masse julemad.

Utrolig stolt

– Jeg er utroligt stolt over at vaere med til at gøre tusindvis af børnefamil­ier glade. Med over to millioner kroner i kassen har vi samtidig samlet omkring 750.000 kroner mere ind end i fjor. Det varmer en om hjertet, siger Claus R. Christense­n.

Hos Dansk Folkehjael­p siger Helle Bertram, der var til stede i Viby, at hun er glad for den store opbakning:

– Vi er meget tilfredse. Ikke mindst fordi offervilje­n fortsat er til stede midt i en tid med andre meget store landsindsa­mlinger.

– Det er en imponerend­e opbakning til økonomisk traengte børnefamil­ier, som danskerne kan vaere stolte af, og hos Dansk Folkehjael­p er vi glade, fordi vi nu forhåbentl­ig kan uddele endnu flere julepakker end de 5000, der blev delt ud sidste år.

Og måske bliver Helle Bertrams glaede endnu større de kommende dage. Ved folkeafste­mningen i morgen har Dansk Folkehjael­p nemlig fået lov at have folk med raslebøsse­r stående ved afstemning­sstederne, og derudover løber landsindsa­mlingen helt frem til 14. december.

– Tror du, I når sidste års rekordresu­ltat på i alt 7,1 millioner?

– Uha, det håber jeg. Men vi er allerede meget taknemmeli­ge.

Jy

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark